Navigation:    
Start  >  Blog 
> 11. november 2019
 
Foregående    Index    Dette tema 

  Lige lovlig meget hastværk Mandag, 11.11.19

Selv om jeg fik taget stingene i torsdags og var ude og gå en god kilometer til apoteket i fredags og fik købt ind til flere dage i lørdags tror jeg nu alligevel at jeg skal tage det lidt mere med ro og ikke gå så hurtigt frem. For allerede lørdag aften kunne jeg mærke en del smerter i benet, ligesom lørdagens travetur gik væsentligt langsommere end fredagens. Noget kunne tyde på at benene vil have det bedst af fred og ro, selv om Martin jo har pirket til min dårlige samvittighed om at min krop kan klare alt. For uafhængigt heraf har jeg fået en henstilling fra tre af mine venner om at jeg burde tage det lidt mere med ro og vente til jeg er begyndt på genoptræningen. Hvilket jeg så har besluttet at gøre, i første omgang frem til på onsdag, hvor jeg atter har et møde i Sundhedshuset. Og så måtte jeg bide hovedet af skammen og bede Martin om at købe ind til frokost for mig i dag. Til gengæld har jeg så genoptaget de øvelser som jeg ikke havde lavet de foregående dage da mit ben var for bombet til det. Det er nok også bedre at lave de øvelser jeg er blevet udstukket fra hospitalet i stedet for at hige efter at komme i bevægelse igen. Ting ta'r vel den tid ting ta'r, så jeg skal nok blive klar igen, det kommer vel ikke an på et par dage her og nu. Men selv om det nu er et par måneder siden at jeg sidst brydede og jeg har taget en principbeslutning om at min næste brydekamp skal være med Romano i Berlin en gang i foråret, har jeg alligevel for let ved at blive overtalt. For for et par dage siden modtog jeg en opfordring fra en bryder i Pennsylvania, som jeg havde haft en chat med om racisme og sprogbrug på MeetFighters i september forrige år, og han var en af dem som havde taget mit parti. Men han dukkede nu op igen, og uden at vide af det pirkede han også til min dårlige samvittighed. For selv om jeg straks fortalte ham at jeg netop var blevet udskrevet efter knæoperation ville han da høre om vi kunne mødes, idet han netop var udstationeret i Bremen som Marine science research! Bremen er jo ikke så langt væk, og der går rygter om at DSB genopliver togtrafikken mellem København og Hamburg før jul, så det skulle ikke være så bøvlet at komme til Bremen. Og fyren ville være i Bremen frem til maj, så det burde da være tidsmæssigt muligt at mødes med ham på et tidspunkt når knæet er ved at være i orden igen. Selv om han kun er 22 år gammel og faktisk kunne have været min søn!

Eksterne links på denne side overvåges ikke og garanteres derfor kun på uploadtidspunktet.
Informationer om ændringer samt kommentarer i øvrigt modtages gerne på blog@viaalpina.dk.