Rialtoadvokaterne har nu fået svar fra deres klient (Lowell) om at de vil acceptere at afvente mortifikationssagen og den deraf følgende sletning af det gamle ejerpantebrev, som de forventer vil kunne finde sted omkring cirka 14 måneder fra nu. Hvilket vil sige at de ikke alene accepterer mit forslag om at udskyde afviklingen til november 2020 men er forberedt på at sagen kan trække ud i 14 måneder, hvilket vil sige frem til januar 2021. Og ikke et eneste ord om den alternative finansiering med salg af min andelslejlighed, så noget kunne tyde på at denne mulighed nu er død og begravet. Men advokaterne skriver så også at Lowell vender tilbage med en aftale til min underskrivelse når de er tilbage fra ferie den 4. december. Selv om det undrer mig at der nu skal en underskrevet aftale til, for jeg mener da nok at den mailkorrespondance vi har haft i de forgange måneder nok skulle vise at der foreligger en aftale. Måske der ligger en hund begravet her, for jeg har nu ikke alt for meget tillid til disse advokater. I det mindste føler jeg mig godt tilfreds med at min bankrådgiver fra Danske Bank også har modtaget denne skrivelse fra Rialtoadvokaterne. Alligevel spekulerer jeg på om jeg skulle bringe Forbrugerrådets rådgiver ind igen, for hvis pantebrevet bliver mortificeret om 12 måneder og gælden først kan blive afviklet om 14 måneder har Lowell to måneder til også at gøre udlæg i disse 300.000 kr. som nu er 'frie på markedet'. Jeg må nok afvente det aftaleudspil, som Lowell må forventes at komme med i næste måned. Og mens vi venter på at gælden kan blive afviklet bliver der jo stille og roligt gnavet af på min gæld på min kassekredit. Om få måneder vil min kassekredit være gået i nul, og dermed vil jeg jo også vinde tusind kroner i kvartalet på renter som jeg derved sparer.