|
|
Muligvis alligevel New Jersey næste år
|
Torsdag, 28.11.19
|
Det her kunstige knæ har i den grad forhindret mig i at være så aktiv som jeg plejede at være, og det var jo ikke ligefrem det jeg havde set frem til da jeg besluttede at få lavet denne operation. Ganske vist slog jeg mig til tåls med at det kun var en overgangsfase, men nu har jeg bevæget mig rundt på krykker i over en måned mens Jesper, min stuekammerat fra hospitalet, for længst er tilbage i arbejdet igen mens jeg stadig har udfordringer nok med bare at gå om hjørnet for at købe mine dagligvarer. Ganske vist er mine venner blevet orienteret i god tid om at jeg vil være ukampdygtig i en periode, men stille og roligt sniger tanken sig ind om, at den periode nok bliver længere end jeg havde regnet med. Eksempelvis havde jeg tidligt regnet med at jeg nok ikke ville komme til Delta næste år, hvilket i givet fald ville være første gang i seks år at jeg ikke havde været der. Men havde i stedet regnet med at besøge John til næste sommer inden det andet knæ forventeligt også skulle opereres. Og så måske kunne have sjov med Dale i stedet. Men det er måske ikke noget jeg skal regne med. Dale skriver nemlig til mig at han føler han er ved at miste kontakten med John, da John ikke besøger ham længere og faktisk føler sig lidt nedtrykt over det. Og så er det måske ikke så sikkert at jeg kan få John til at køre mig til Dale, bare for at jeg kan få lidt sjov i hans vac rac. For trods min begrænsede mobilitet vil jeg jo sagtens kunne lægge mig i hans vac rac så han kunne muntre sig med mig. Men det er måske ikke noget jeg skal sætte næsen for højt op efter. Uanset hvad kunne jeg da godt forestille mig at jeg kunne besøge John, trods min manglende mobilitet. For hvis John alligevel henter og bringer mig til Newark og andre steder kræver det ikke meget mere mobilitet hvis jeg skal til Newark. Om ikke andet kunne jeg vel anmode om assistance i lufthavnen. Selv om det jo vil være lidt pinligt at skulle køres rundt i lufthavnen når min krop i princippet burde funktionere okay. Og måske det ikke bliver den eneste gang jeg skal til USA næste år da jeg også kunne have lyst til at tage til Florida igen. Men hvis det skal blive til noget skal min krop også være blevet bedre - og det skal stadig være muligt at flyve billigt til Orlando. Og sidstnævnte er slet ikke sikkert da alt tyder på at Norwegian fra næste år dropper de direkte flyvninger fra København til Orlando.
|
|