Det er snart længe siden at jeg har lavet en rapport om hvorledes det går fremad med min mobilitet efter knæoperationen, men det har også været svært at finde inspiration til det når den ene dag går efter den anden og der ikke er megen ændring fra dag til dag. Specielt når det er så mørkt som nu og de evige regnskyer tager en stor del af den smule sollys der er til rådighed. Men i torsdags var der et lille skridt på vejen da jeg var i Sundhedshus Østerbro til min regelmæssige genoptræningsseance. For der lykkedes det mig for første gang at lave en fuld omdrejning på motionscyklen - og faktisk to omdrejninger! Hvilket jo lyder som barnemad, for det kunne jeg jo sagtens og uden problemer lave da jeg var barn, men med den knæprotese jeg nu har gav det altså for mange smerter til at være muligt. Ganske vist er det mig ved flere træningsseancer lykkedes mig at køre afslappet rundt i længere tid på sofacyklen, men den almindelige motionscykel har altså ikke villet give sig. Ikke før i torsdags, og det var måske årsagen til at jeg her i weekenden har været inspireret til at stille krykkerne væk og gå rundt i lejligheden uden disse ganghjælpemidler. Eller også var det fordi fysioterapeuten samme torsdag gav mit højre ben en gang tortur, hvor det med hydraulik gradvist blev spændt længere og længere ned til briksen. Selv om jeg nu har stillet krykkerne væk så længe jeg blot går omkring herhjemme tager jeg dem stadig med når jeg er ude af huset, vel vidende at at det tager lang tid at komme ovenpå igen efter sådan en knæoperation. Men selv et lille skridt er et godt skridt, og jeg lurer på om ikke det næste skridt burde være at gå nogle ture udendørs. Jeg kunne måske have brugt denne weekend dertil, men selv om jeg nu har stillet krykkerne til side når jeg går rundt i lejligheden går det stadig lige så langsomt som før. Men jeg tænker på at en passende tur kunne være at gå ned i Kildevældsparken med krykkerne og så tage mig sammen til at gå en tur rundt om søen uden krykker. Og så på et senere tidspunkt gå hele turen uden krykker, med bænken dernede som det faste holdepunkt. Og så kunne tredje fase være at gå ned i motionscentret, selv om jeg så nok bør have krykkerne med der også. Men måske jeg er gået for hurtigt frem, for ved genoptræningen i dag var det mig ikke muligt at lave en eneste omdrejning på motionscyklen.