Forrige torsdag havde jeg så sidste træningsdag i Sundhedshus Østerbro, og i forgårs havde jeg så min afslutningssamtale med fysioterapeuten, hvor vi kunne snakke om hvad udbyttet havde været af de 16 gange jeg havde fået rehabiliteringstræning i Sundhedshuset, hvilket også var det højeste antal gange man kunne få træning under normale omstændigheder. Jeg har i en tidligere blog for en uges tid siden beskrevet hvordan denne sidste træning forløb, så her gjaldt det mere om at se fremad. Jeg fik et nyt træningsprogram, hvor jeg fremadrettet kun skal træne otte øvelser, hvor jeg i mit tidligere program havde elleve øvelser som jeg skulle gennemgå. Men heri også indregnet en række nye øvelser mens mange af de gamle blev strøget og enkelte blev justeret fremadrettet. Da jeg i sin tid havde påbegyndt rehabiliteringstræningen havde jeg udfyldt et skema om hvad der var mine udfordringer på daværende tidspunkt og som jeg gerne ville ændre på. Dette skema havde jeg i mellemtiden glemt alt om, så det var vel en god bekræftelse om de udfordringer jeg i sin tid havde haft, og hvor der havde været fremskridt siden dengang. Blandt andet havde det været en udfordring at hente ting ned fra ovenpå køkkenskabet, og det var det ikke længere, og ligeså at bakke ind på toilettet. Jeg fik dog ikke grønt lys for at begynde at løbe igen så længe jeg ikke var så sikker på bentøjet endnu, men jeg fik dog i et vist omfang mere positivt tilsagn om at begynde at bryde igen så længe jeg holdt mig indenfor smertegrænsen, sandsynligvis fordi der ikke er helt så stor risiko for at snuble og falde når man bryder i forhold til at løbe. Ganske vist bliver jeg ofte tvunget i fald når jeg bryder, men det var nok hendes indtryk at disse fald vel var mere kontrollerede. Uafhængigt heraf blev mit kontrolbesøg på Bispebjerg Hospital i dag også flyttet for anden gang - fra først at have været den 17. januar blev det først ændret til den 20. februar, og nu den 3. februar og således mandag i næste uge igen. Jeg fik så også at vide fra Sundhedsportalen at det skal være et møde med den kirurg, som i oktober gav mig mit nye højre knæ, så han vil naturligvis gerne høre om langtidsvirkningerne - og selvfølgelig også gerne lave en aftale om hvornår det andet knæ skal opereres. Her må jeg så hellere forsøge at få skubbet operationsdatoen til måske i juni, så jeg også kan få tid til at bryde. Og håbe på at han giver grønt lys til det. Jeg mener også jeg burde have løbet forinden, men når fysioterapeuten stadig mener at det er en dårlig ide er det måske ikke så smart. Men måske kirurgen er af en anden opfattelse?