Navigation:    
Start  >  Blog 
> 31. januar 2020
 
Foregående    Index    Dette tema 

  Faktisk en god start på året Fredag, 31.01.20

Tre måneder siden jeg blev opereret, så hvad er status nu? Tja, teknisk set er jeg stadig ikke kommet ud at løbe, og jeg blev også frarådet af fysioterapeuterne at stige op på løbebåndet. Men en af fysioterapeuterne på Sundhedshus Østerbro anbefalede mig i stedet en anden maskine, som de kaldte Crosser, og den kunne jeg faktisk bevæge mig på på en fornuftig måde. Det var lige før at det var for meget, for jeg har jo i flere år taget alt for korte skridt når jeg har været ude at løbe sådan rigtigt, men på denne crosser kunne jeg faktisk få en fornuftig skridtlængde. Og jeg skulle ikke 'løbe' længe får jeg fik sved på kroppen, hvilket det ellers ikke har været rigtigt for mig at opnå. Det var måske også sidste udkald på Sundhedshuset, for jeg syntes på de sidste omgange at jeg ikke rigtigt har kunnet komme meget videre. Jeg laver stadig de øvelser som jeg har fået hjem på programmet, men i situationen syntes jeg ikke jeg gør så store fremskridt. Men på den anden side kan jeg godt fornemme at jeg kan bevæge mig en smule mere uproblematisk, selv om jeg stadig skal have krykkerne med når jeg er udendørs. De sidste fem gange jeg var i Sundhedshuset var jeg også på Crosseren, og det har hver gang været på længere strækninger. Fra en begyndelse på 250 meter lykkedes det mig den sidste gang at komme op på halvanden kilometer. Og hver gang har det tilmed været i stigende tempo! Jeg laver også stadig mine scissors, men selv om jeg her ikke kan mærke noget større fremskridt tror jeg bestemt ikke det kan være til skade! Til gengæld lykkedes det mig på månedens sidste dag at få krabbet mig ned i motionscentret. Og selv om det egentligt først havde været planen at jeg blot skulle tage en tur på motionscyklen forhørte jeg mig om de der også skulle have en Crosser. Jo, dem havde de mange af, lød svaret, men de var ikke så samarbejdsvillige som den i Sundhedshuset da den ikke var glad for at give mig de lange skridt men var mere til blot at køre op og ned. Men det er klart en maskine jeg skal kigge nærmere på. Så ialt fik jeg her i januar måned 'løbet' 5 km, hvilket er mere end jeg har gjort længe. Og tilmed viste det sig at min vægt ikke var steget, da jeg efter alle julens mæskerier havde smidt et lille kilo. Så det er faktisk en god start på måneden.

Eksterne links på denne side overvåges ikke og garanteres derfor kun på uploadtidspunktet.
Informationer om ændringer samt kommentarer i øvrigt modtages gerne på blog@viaalpina.dk.