Her ved mit månedlige tilbageblik på hvad der rørte sig her på min blog for ti år siden plejer jeg normalt ikke at udvælge en blog fra en længere bjergtur - med mindre den har været så lang, at der ikke rigtigt er noget alternativ, og i februar 2010 var jeg trods alt kun halvdelen af måneden på ekspedition i Argentina. Men evalueringen af den tur har vist sig at ligge fint i tråd med hvad jeg sidenhen kropsligt har været i stand til. For som jeg dengang blandt andet skrev i min dagblog: "I det hele taget fandt jeg ud af, at flerdages bjergture ikke rigtigt er så tiltrækkende mere. Det kan være fint nok at vade ind til en eller anden basecamp, eller op til en bjerghytte, men så skulle bjerget også kunne nappes i ét hug. Og hvis bjerget så er for stort til at det kan lade sig gøre, så må jeg blot finde mindre bjerge. Samtidig: hvis bjergture fremadrettet bare bliver éndagsture, så er der jo ingen grund til, at planlægge mit liv efter, at jeg til hver en tid kan hive to måneder ud af kalenderen. Jeg tror efterhånden jeg har rendt hornene af mig nok til, at jeg vil kunne affinde mig med en hovedferie på blot tre uger. Og hvis jeg accepterer det bliver vejen jo også åbnet for både faste jobs."
Og det ville jo have været meget godt hvis jeg stadig var tvunget til at arbejde, men det er jeg jo ikke længere da jeg i mellemtiden er blevet førtidspensioneret og i stedet kan bruge tiden på de mængder af arbejde på min hjemmeside, som jeg aldrig har haft tid til. Og de nuværende udfordringer med mine slidte knæ hjælper jo heller ikke til det. Men min bjerglyst er der jo stadig, og jeg har i stigende omfang lyst til at besøge Alperne for at se hvad der er tilbage af de gletschere jeg har vandret på gennem årtier. Og selv om det i dag er tvivlsomt om jeg vil kunne bestige Katahdin som en dagstur vil jeg her nok være tilbøjelig til at gøre en undtagelse med det bjerg, da det dels vil gøre bestigningen mere spiselig og dels vil give mulighed for at tilbringe et par nætter i Maines store skovområder sammen med en god ven. Når altså først min normale mobilitet er tilbage ved hvad den var før. Og Argentina vil jeg jo heller ikke have noget imod at vende tilbage til - om ikke andet så for deres tiltrækkende vin.
Dagblog 23. februar 2010: Evaluering af Argentinaturen