I går oprandt så den dag, jeg havde set frem til i de seneste tre måneder efter jeg fik indsat det kunstige knæ i mit højre ben, nemlig den dag hvor jeg skulle til det sidste og afsluttende check-up med kirurgen fra Bispebjerg Hospital. Ud over den sædvanlige opdatering af udviklingen gennem de mellemliggende tre måneder var der, set fra mit synspunkt, to emner som havde den højeste prioritet: Ville jeg få grønt lys til at vende tilbage til brydningen, og hvornår skulle jeg regne med at det andet knæ skulle opereres? Og svaret må vel siges at være både-og. Med hensyn til brydningen mente han at jeg nok skulle påregne at lægge denne aktivitet på hylden. Det er jo et kunstigt knæ jeg har nu, og som sådan er det noget mere sårbart, og det vil ikke gå godt i spænd med en kontaktsport som brydning. Men samtidig har jeg begyndt at få meldinger ind fra mine egne brydevenner om, at et kunstigt led ikke nødvendigvis betyder et farvel til brydning som aktivitet. Det betyder blot at jeg skal tage det med ro og langsomt lade styrken vende tilbage, og når jeg føler mig klar til at bryde igen skal det ikke være aggressivt, ligesom jeg skal undgå slag på knæet eller vridninger af samme. Og det skal begge parter være helt klar på. Jeg havde også efterhånden fået fornemmelsen at det nye knæ ikke blot var et hængsel der kunne gå i stykker, men blot fungerer sådant. Der var intet der forbandt de to dele af knæet, og det bliver styret af de omkringliggende muskler, så det er kun et spørgsmål om at disse muskler skal være stærke nok - og den fornemmelse kunne kirurgen sådan set blot bekræfte. Så jeg skal påregne endnu længere tid til at genoptage brydningen, og her havde kirurgen den gode nyhed. For det han tidligere havde sagt om at han ville tage det andet knæ her i januar havde han nu lagt på hylden. For hvis jeg ikke umiddelbart havde smerter i mit venstre knæ var der ingen grund til at operere det nu. Og det betyder at jeg ikke vil have det store hastværk med at gennemføre mine planlagte brydekampe inden juni men blot kan tage dem en af gangen i ro og mag. Så nu skal jeg blot vurdere hvilke kampe jeg fortsat ønsker at have i år og hvornår.