Navigation:    
Start  >  Blog 
> 9. februar 2020
 
Foregående    Index    Dette tema 

  Nok lidt for fint Søndag, 09.02.20

Den årlige middag med andelsboligforeningens bestyrelse blev denne gang afholdt på Restaurant Meille i Sankt Peders Stræde. Og jeg var først lidt skeptisk da jeg så billeder fra stedet, for de billeder var i den grad Instagram-venlige, og sådanne steder har jeg altid haft det lidt svært ved, da sådanne steder ofte gør mere ud af at maden ser pæn ud end at den smager godt - men det virkede faktisk ret hyggeligt da først jeg var bænket på plads i den dybe kælder. Jeg var kommet lidt for tidligt, så over en velsmagende g&t kunne jeg studere menukortet lidt nærmere, men fik så at vide at der allerede var bestilt en femretters menu til alle, så jeg kunne bare slappe af. Første ret bestod af tre slags syltede beder med rygeost og urter, omend jeg ikke mener der var sølvbeder blandt de tre beder. Men rygeosten, som jeg altid har været skeptisk overfor var ikke så skarp som den ofte er, så det var vel en god appetizer. Næste ret var kammusling med jordskok, og den så jeg frem til, da jeg altid har kunnet lide begge ting og så frem til at få begge dele denne aften. Men det er mit indtryk at Meille excellerer i at der skal være godt med saucer til deres retter, og i dette tilfælde virkede det som om at kammuslingerne var pureret ned i saucen, hvilket jeg syntes var synd for de gode muslinger. Vi havde her mulighed for at tilvælge caviar til muslingerne formedelst 75 kroner, men dem kunne man overhovedet ikke smage. Vi gik hastigt videre til en gang perlebyg med persillerod, hvilket for mig var den mest intetsigende ret, omend den glædede formanden, som er vegetar. Så var vi fremme ved hovedretten, som bestod af kalvebryst med knoldselleri. Og selv om kalvebrystet var mørt som smør og smagte rigtigt godt syntes jeg efterhånden der var for meget fin mad her og jeg savnede nogle gode gammeldags kartofler eller ris eller pasta. Bevares, jeg blev da mæt da desserten rundede af i samme stil med hvid chokolade og havtorn. Sidstnævnte havde jeg hørt om, men den fungerede kun som et svagt krydderi i baggrunden. Så alt i alt vil jeg sige, at maden smagte godt og så flot ud, men hvorfor blev det altsammen serveret i små skåle, som det var besværligt at få det sidste op af, og ikke på tallerkener. Og selv om det smagte fint syntes jeg der manglede noget basalt til maden. Måske et godt brød kunne have klaret udslaget, men det forsvandt desværre alt for hurtigt fra bordet.
         

Eksterne links på denne side overvåges ikke og garanteres derfor kun på uploadtidspunktet.
Informationer om ændringer samt kommentarer i øvrigt modtages gerne på blog@viaalpina.dk.