Nu hvor jeg gradvist begynder at få det bedre med min knæprotese er jeg så småt begyndt at tænke på hvad jeg skal få tiden til at gå med nu hvor jeg jo som førtidspensionist har masser af tid til rådighed og økonomien også er begyndt at få det bedre. Hvilket jeg jo allerede har løftet sløret lidt for med mine brydeplaner, og jeg skal jo også gerne ud og få noget frisk luft så jeg ikke sander til indendørs med brydningen. Det skal dog ikke være så udfordrende ture som jeg har lavet i de tidligere år, jeg har jo heller ikke udholdenheden til denslags længere. Eksempelvis når jeg tænker på den vinterbestigning jeg lavede på Aiguille Verte i 1989 hvor jeg sammen med Martin Oleksiewicz besteg bjerget over den 1000 meter høje og stejle nordøstvæg med en hældning på mellem 45 og 55 grader. Jeg får næsten kuldegysninger ved tanken om at jeg i mange timer klatrede op over den stejle isvæg, hvor vi af sikkerhedsmæssige årsager på intet tidspunkt havde rebet fremme. Ja, jeg siger af sikkerhedsmæssige årsager, for vi havde dog rebet med. Men ville ikke bruge det, for det ville gøre vores opstigningstempo endnu langsommere, og mine lægge brokkede sig nok i forvejen over at skulle stige så meget op på fronttakkerne på mine jern. Og jeg skulle helst heller ikke gentage det spaltestyrt jeg havde den følgende vinter hvor jeg under en solotur gik i en spalte på Leschaux-gletscheren og valgte at overnatte dernede for ikke at skulle gå videre efter natten var faldet på. Sådanne eskapader kræver jo også at man har en velfungerende krop, og selv om min krop nu er i bedring tror jeg ikke den kommer i så god form at den ville kunne overleve tilsvarende situationer her i nyere tid. Så er det nok mere overkommeligt med de tanker jeg har for tiden. I mit 'forståelsespapir' fra 22. december har jeg omtalt, at jeg nok ikke kommer til München eller Vigo i år, men jeg har netop chattet med Alfredo, og han er fuldt indforstået med, at jeg ikke besøger ham i år, og i stedet er klar på at lave en vandretur fra Parque forestal Monto dos Pozos, som vi jo besøgte denne sommer, vandreturen rundt om Paseo Monte Boi i Baiona og det i sin tid foreslåede besøg på Illas Estelas, for Alfredo er klar på at vi skal lave alle disse ture i 2021. Og til den tid vil jeg vel også kunne tage på en mindre bjergtur med Christoph i de Bayerske Alper. Men om jeg bliver i stand til at genoptage mine flerdages vandreture med 18 kilo i sækken er dog stadig uvist.