Siden jeg har fået denne knæprotese har jeg bevæget mig noget mere forsigtigt rundt - eller i hvert fald tilstræbt at gøre det. Og i dag var jeg oppe på tagterrassen for at tage nogle billeder i det usædvanligt flotte vejr med sol efter at regnen havde væltet ned i de seneste måneder. Men på vej rundt om skorstenen bøjede jeg mig ned for at samle noget op - og det gik mindre godt. Efter operationen har jeg i forvejen ikke haft det så godt med at bøje mig ned, men det var efterhånden kommet i orden igen. Men den her skorsten gjorde det en lille bitte smule mere bøvlet. Ikke fordi jeg tidligere har haft problemer med at bevæge mg rundt om diverse skorstene og udluftningsventiler på taget, men i dag gik det galt. For da jeg skulle rette mig op igen og lige ville flytte mit dårlige ben ud for at få bedre balance hang foden fast i et eller andet. Og da udgangspositionen var dårlig kunne jeg mærke at jeg faldt ud mod gelænderet. Og et splitsekund senere fik jeg et jag af smerte fra mit dårlige knæ, som jeg var landet på med min fulde kropsvægt. For ikke bare var det derved bøjet mere end jeg har gjort siden jeg fik sat protesen ind, men muligved der også havde været vridning på. Jeg tænkte kort på om jeg måske skulle ligge længe der, for i disse vintermåneder går der jo længe mellem at nogen bevæger sig op på tagterrassen. Men heldigvis var jeg faldet mod gelænderet, og ved hjælp af det kom jeg på højkant igen - og kunne notere mig at jeg til en vis grænse godt kunne støtte på benet. Så jeg humpede hen til døren mod trappen og bevægede mig forsigtigt ned ad den stejle vindeltrappe. Det lod til at der ikke var sket noget værre, men aligevel tog jeg mig en halv time på sofaen da jeg var nede igen. Og her kunne vurdere at jeg nok ikke skulle til fitness i dag, hvilket ellers havde været planen. Jeg har i flere år haft problemer med at bøje mine knæ mere end vinkel, og situationen mindede mig om da jeg for nogle år siden brydede i Gershøj, hvor jeg i den knælende udgangsposition blev skubbet tilbage så mine knæ blev bøjet mere end godt var, men at jeg så efterfølgende kunne konkludere at det faktisk havde været godt for mine knæ, fordi jeg nu kunne bukke mig mere end før. Så hvis det samme er sket nu var det jo held i uheld at jeg faldt på taget. Og så ser jeg bort fra hudafskrabningerne og det store blå mærke på underarmen.