|
|
10 års fornyet udrejsetilladelse
|
Tirsdag, 10.03.20
|
Forrige måned fik jeg et brev fra kommunen om at mit pas udløb med slutningen af marts. Og det var jeg sådan set allerede opmærksom på, for da jeg fornyede min ESTA sidste år blev min indrejsetilladelse til USA ikke forlænget med to år som den ellers plejede, men kun til slutningen af marts. Og hvorfor så det? Jo, for en ESTA er kun gyldig i forbindelse med et gyldigt pas, så når passet udløb var der jo ingen grund til at have en ESTA, som ikke længere kunne bruges. Det var altså altså ikke et udslag af Trumps vanvid som var slået igennem her, men blot almindelig logik. Så den 26. februar gik jeg ind til Borgerservice på biblioteket for at få ordnet denne formalitet, efter at jeg havde sendt de nødvendige oplysninger i forvejen på den dertil oprettede hjemmeside. Hos Borgerservice skulle jeg bekræfte de informationer jeg allerede havde givet på hjemmesiden, og så tog en assistent sig af pasfotoet og de biometriske oplysninger i form af fingeraftryk. Og så kunne jeg gå hjem igen og jeg ville få mit nye pas i løbet af 2-3 uger. Det kom så allerede i lørdags, og inden jeg var kommet så langt som til at spekulere over om jeg måtte aflyse min planlagte tur til Berlin her sidst på måneden fordi jeg ikke længere havde noget pas. Så at jeg nu havde et pas igen betød at jeg nu kan gå i gang med at planlægge mine rejseplaner mere detaljeret og aftale nærmere om hvem jeg skal bryde med og hvornår. Naturligvis var Romano i Spandau klar til at tilbyde mig husly i de dage, og han kunne i øvrigt nævne at arniebaby og eddie30 kom og besøgte ham den 31. marts. Så den dag skal jeg i hvert fald være i Berlin - selv om jeg tror at jeg ikke har de store chancer mod dem i min nuværende træningsmæssige situation. Catchbear1 vil være selvskrevet til at komme forbi Romano så vi kan kæmpe på Romanos måtter, og derudover er jeg sikker på at Sperling og hans kammerat htgrappler også gerne vil have besøg af mig. Nu håber jeg så bare at denne verdensomspændende coronavirusgalimatias går i sig selv igen, så den ikke skal forhindre mig i at komme til Berlin.
|
|