I bagklogskabens ulidelidt klare lys kan jeg i dag godt se, at jeg burde have forsøgt mig med en tur på motionscentrets crosser, eller i det mindste have taget en tur på løbebåndet. Ikke nødvendigvis med direkte at løbe for øje, men så jeg i hvert fald kunne have vænnet mig til at gå uden krykker uden at være nervøs for at falde. For på løbebåndet er der jo et gelænder, hvis det skulle være nødvendigt. Det var jo det jeg havde planer om i de sidste dage jeg var til rehabitulation på Sundhedshus Østerbro inden jeg blev afledt af denne crosser, men så blev løbebåndet ikke til noget da jeg blev anbefalet, ikke at prøve løbebåndet. Hvorfor fik jeg aldrig at vide, for i mine øjne drejede det sig jo om at jeg skulle tilbage til løberiet. Og da jeg var tilbage i motionscentret og havde masser af tid til rådighed (troede jeg) ville jeg jo først og fremmest få genstartet resten af kroppen. Hvilket egentligt gik overraskende godt, selv om jeg fortsat var på begynderstadiet og ikke lagde ekstra vægt på, som jeg ellers gjorde før knæoperationen. Så kunne jeg jo tage fat på løberiet bagefter, jeg havde jo masser af tid nu jeg var på førtidspension. Men så blev hele verden jo inficeret med coronavirus efter at en virus på en flagermus havde skiftet vært til et menneske på et marked i Kina, og pludselig fik jeg den 12. marts at vide at alle fitnesscentre skulle lukke, og det gjaldt jo også mit eget på Nygaardsvej. Netop som vi var ved at vinke farvel til en rekordvåd vinter kunne jeg sidde og vegetere indendørs og kigge ud på et solrigt København, hvor jeg i stedet kunne (og burde) have løbet en lille tur hver dag. Så resultatet af marts måned blev derfor blot 0 km, ikke med min gode vilje. Og lukketiden blev i foregående uge forlænget med yderligere to uger, så der er ikke udsigt til nogen form for motion i en overskuelig fremtid. For det er ikke blot Danmark, der har lukket ned. Jeg har jo altid tænkt at jeg kunne få arrangeret nogle brydekampe i Berlin, og det skal jeg da heller ikke udelukke kunne finde sted sidst i april, men jeg har hele tiden planlagt frem mod halvanden uge i London når først dether coronastads er overstået, men jeg har netop erfaret, at briterne holder deres grænser lukkede indtil i hvert fald medio juni - hvis ikke længere!