Naturen har sin egen måde at regulere tingene på. Vi kan regne os frem til at det blandt andet fandt sted for 65 millioner år siden, hvor naturen reagerede på det kraftige skydække der opstod efter et stort meteornedslag og den deraf følgende 'atomvinter', hvilket blandt andet medførte dinosaurernes udryddelse. Og nu er vi ved at se det igen med den stigende mængde af CO2 i atmosfæren der udløser den efterhånden velkendte drivhuseffekt. Men denne gang er det ikke nogen interplanetarisk indblanding der finder sted, men derimod at en af de mange millioner af arter her på Jorden har taget lige lovlig mange friheder. Det er nemlig mennesket (Homo sapiens, det såkaldte tænkende menneske), som dog ikke tænker på konsekvenserne af sine handlinger. Men det gør jo ikke noget, har naturen tilsyneladende tænkt, for dann haben wir andere Methoden! De dyrearter, som nyder godt af de stigende temperaturer glæder sig over at de nu kan erobre nye territorier, om det så er kæmpebjørneklo, sortmundet kutling, dræbersnegle eller den så velkendte hybenrose. Og selv om man kan lave en fortrinlig marmelade af hyben og den sortmundede kutling faktisk skulle være en udmærket spisefisk har det tænkende menneske dømt disse og mange andre arter til at være uønskede i den danske natur. Men naturen er så visselig indrettet, at hvor der er et uudnyttet eksistensgrundlag vil der være en art som står klar til at overtage det. Der vil altid være en konstant udskiftning af arter som tiden går, så måske vi ikke skal være så kede af at nogle arter forsvinder - naturen er tydeligvis ligeglad. Planeten skal jo heller ikke være noget museum. Vi er som mennesker vant til, at blot fordi noget har haft en position i naturen gennem tusinder af år skal det bevare sin position i al evighed. Og det gælder specielt for mennesket, en art som har haft større indflydelse på sine omgivelser end nogen anden art. Så vi skal måske ikke være så triste over ørkenspredningen i Sahel-regionen eller at Danmark vil blive oversvømmet af havet i en ikke så fjern fremtid - selv om det alligevel er trist at de snedækkede bjerglandskaber forsvinder.