I den forgangne måned har jeg haft et billede på månedens opslag på min kalender, der viser mig selv mens jeg gjorde klar til at åbne SLM for endnu en gang Bondage Sunday, og det billede har jeg kigget på hver gang jeg har siddet og slappet af i min sofa, og det har fået mig til at tænke på at jeg måske generelt har haft for lav selv-agtelse. Med tanke på Martin Rørdam, som mange gange har anbefalet mig at tage en Mensa-test, fordi han altid har været af den opfattelse af at jeg var mere intelligent end jeg selv gav udtryk for. Og helt tilbage i 1.klasse i skolen hvor jeg blev prøvet af en med forstand på den slags, om jeg skulle springe op til 2.klasse. Og løste tests op til 7. eller 8.klasse inden de opgav at teste mig mere. Så jeg kunne sagtens være sprunget et klassetrin eller flere op, hvilket jeg dog ikke havde lyst til, og derved blev det. Men også senere i mit liv har det tydet på at jeg havde mere indsigt end jeg selv ville kendes ved, eksempelvis da jeg var sammen med Paul i Australien og han ofte fortalte mig at mit engelsk var bedre end hos så mange andre engelsktalende fyre han arbejdede med til daglig. Og han havde en universitetsuddannelse som læge i England, så han burde vide det. Hvilket senest blev bekræftet af en af mine venner i Nordengland. Og ikke bare skulle min intelligens være i orden, men tilsyneladende også kroppen. Senest med de mange brydere jeg har mødt gennem de seneste år, hvor jeg måske også der har været mere tilbageholdende end godt er. Måske der har været noget om det dengang før blodproppen og knæoperationen - billedet giver da indtryk af at jeg i den mindste havde gode lår. Så når jeg havde vundet en brydekamp var det måske ikke bare fordi min modstander gerne ville være 'flink mod mig' men at jeg rent faktisk havde overvundet min modstander.

Mine ben fejlede ikke noget i 2014.