De seneste måneder har jeg haft en fornemmelse af at min krop er mere eftertragtet end den længe har været - eller det i hvert fald har været mit indtryk. Naturligvis skyldes det nok også at næsten hele verden efterhånden ligger under for hudsult, men jeg har nu også i stigende grad følt et behov for at have en god fyr jeg kan knytte mig til, især efter jeg mistede kontakten til Paul i Australien. At jeg måske skulle søge andre græsgange fik jeg måske det første tegn på da jeg erfarede, at David, som jeg havde haft et par rigtig gode dage sammen med da vi lavede en vandretur sammen i det sydlige Wales i foråret 2010, nu var ledig på markedet, da hans partner havde valgt at lade sig skille fra David. Hans tab, min gevinst kunne man sige, for selvfølgelig ville det da være rart at se ham igen, og vi fik da lynhurtigt planlagt at vi skulle ses da jeg alligevel planlagde at skulle til London i foråret. Men den tur til London var jo planlagt med brydning for øje, og i mellemtiden havde jeg hurtigt fået mere end et almindeligt brydeforhold med Jack, en bryder der boede i Suffolk, en time fra London. Og når det alligevel er begrænset hvor meget jeg kan løbe for tiden kunne Jack måske være en ganske passende erstatning for Paul. Specielt når jeg har set hans billeder fra Suffolk, som viser et meget dejligere sted at slå sig ned end London, som vel egentlig bare er en dum storby. Også fra Milano har jeg fået et bud fra en flot 41-årig fyr med profilnavn rittMitico, som lader til at have brændt sig varm på mig, og der skulle da være mulighed for at jeg kunne møde ham når jeg alligevel er i Milano for at møde Dario der. Men alle disse muligheder er jo sat på pause på grund af den her coronavirus, og det er der tegn på at en herboende fyr ved navn Chai vil benytte sig af. Selv om det nok ikke er noget jeg kan bygge videre på, da jeg fornemmer at der vil være for store sprogmæssige udfordringer, og så er det ikke nok at han er lun på mig.

Jack fra Suffolk, et ganske lovende bekendtskab.