Efter to en halv måneds nedlukning under corona pandemien er Danmark så småt ved at lukke op igen. Men det man lukker op for er ikke rigtig noget jeg kan bruge til noget, bortset fra at jeg nu har været på restaurant og spise et par gange for at give mit bidrag til det lokale erhvervsliv. Det er selvfølgelig meget rart at få serveret god mad igen, men for mig er restaurantbesøg noget jeg kun sjældent har foretaget alene, og da alle mine kontakter jo bor uden for København betyder det, at jeg har måttet gå ud og spise på egen hånd. De to aktiviteter, som har størst betydning for mig, er fortsat lukket ned, nemlig motionscentrene og grænserne. Og da man fra regeringens side naturligvis prioriterer erhvervslivet frem for den menneskelige krop er det måske naturligt nok, at jeg ikke kan få det jeg har mest behov for. Jeg har jo i snart 50 år været afhængig af at kunne tage til udlandet for at få mine oplevelser, uanset om det var klatring, brydning, bjergbestigning eller blot den store natur. Og det kan jo ikke lade sig gøre når de fleste grænser stadig er lukkede, selv om Mette i fredags åbnede mulighed for at tyskerne, nordmændene og islændingene nu kunne rejse ind, og disse tre lande byder jo alle på gode muligheder for at få store oplevelser i naturen. Men det hjælper jo ikke noget så længe jeg ikke kan bruge min krop i det omfang jeg har været vænnet til i mange år. For på grund af coronakrisen har jeg stadig ikke kunnet afslutte den rehabilitering som skulle gøre det muligt for mig at løbe igen og måske gøre det legalt for mig at bryde igen. Hvilket ud over den tidligere regelmæssige workout skulle kunne holde min krop i funktion og bevare dens styrke. Så lige som i de foregående måneder har både brydning og løb stået på de sædvanlige 0 km som månedens udbytte. I foregående måneds rapport var jeg dog - i mangel af bedre - begyndt med at gå ture i min lokale park og har gradvist udvidet den til at gå nogle korte versioner af de løberuter jeg tidligere har foretaget, og i april fik jeg lavet tre vandreture på ialt op til 10 km med den længste tur på 5,06km. Og her i maj blev det da til to vandreture på ialt op til 12 km med den længste tur på 6,66 km. Lidt har da også sit ret, når nu ikke jeg kan løbe.