Navigation:    
Start  >  Blog 
> 30. juni 2020
 
Foregående    Index    Dette tema 

  Effekterne af coronaen stikker dybere end ventet Tirsdag, 30.06.20

Så lykkedes det mig til sidst at komme i motionscentret igen, efter det i tre måneder havde været lukket af. Således, at jeg endelig kunne afslutte min rehabilitering, som jeg jo nødtvungent havde måttet sætte på hold på grund af coronakrisen - og nu ikke længere behøver at tage til Sjællandsgade på Nørrebro for at få et dagligt bad. Og nu jeg kunne komme i motionscentret igen kunne jeg så endelig genoptage min fysiske træning, således at jeg ville være klar til både at kunne bryde når grænserne åbnede og løbe de ture, jeg i mellemtiden blot har måttet gå. Hvilket jo var min hensigt, men det har vist sig mere problematisk end ventet at genstarte min krop efter den lange pause. For straks jeg kom i motioncentret hoppede jeg på løbebåndet, som jeg ellers ikke havde været på siden før operationen i oktober. Satte tempoet til 6 km/h eller 10 min/km, som jeg mente var det tempo jeg kunne holde efter blodproppen og i øvrigt var et vitalt skæringspunkt i mit løbe-regneark. Jeg kunne dog kun holde tempoet over 100 meter inden jeg måtte drosle ned til gangtempo. Så jeg var glad for at jeg havde gelænderne på løbebåndet, og efter jeg havde pustet ud satte jeg tempoet til 10 igen. Denne gang kunne jeg holde tempoet over 150 meter, og senere under træningen også til 200 meter, så det var måske blot en farlig bunke rust der skulle bankes. Ved næste tur i centret startede jeg optimistisk med at løbe 300 meter inden jeg skulle gå, men i fjerde runde kunne jeg kun løbe 100 meter. Tredje gang i centret kunne jeg kun en enkelt gang løbe disse 300 meter, og da jeg fjerde gang i centret havde sat mig for at løbe 400 meter blev det blot til 200 meter, og så ikke en meter mere. Så det samlede resultat for juni måned var blot på 2,5 eller 3 km. Måske det er for ambitiøst at gå efter 10 min/km, for hvor jeg forrige år ikke kunne holde det tempo når jeg var ude i naturen skulle jeg måske fremadrettet gå efter 5 km/t eller 12 min/km. Specielt når jeg også gerne skulle lave noget vægttræning for at gøre mig klar til at skulle bryde. Så måske disse to aktiviteter fremadrettet skal afvikles separat.

Eksterne links på denne side overvåges ikke og garanteres derfor kun på uploadtidspunktet.
Informationer om ændringer samt kommentarer i øvrigt modtages gerne på blog@viaalpina.dk.