Efter et halvt år med affaldscontainerne foran vinduerne til gadeside og stillads foran vinduerne til gårdside var det næsten som at have flyttet ind i en ny lejlighed da stilladset i fredags blev pillet ned. Ganske vist var det nogen tid siden at jeg havde fået ændret min facade og sat et nyt vindue og en ny dør ind, der skulle give mig meget mere lys ind og give adgang til min fremtidige terrasse, men det så jeg jo ikke meget til når det betød at jeg blot kunne glo ud på stilladset, som stod lige foran vinduet. Men her i weekenden virkede det næsten som om der pludselig var rettet en projektør mod mit sovekammervindue, for solen skinnede helt uventet ind i mit soveværelse, og jeg realiserede pludselig at jeg nu kunne se mere end en halv meter frem. Jeg kunne nu se ud til birketræet i gården - og det havde faktisk fået grønne blade siden i vinters, hvor jeg havde set det for sidste gang inden stilladset kom op. Og rent faktisk kunne jeg nu kigge ud på birketræet når jeg lå i min seng, for gardinerne havde jeg jo måttet få Martin Rørdam til at pille ned da facaden skulle udskiftes. Det er jo altid rart at have noget grønt at kigge på, og når jeg gik ud i køkkenet kunne jeg også se den blå himmel. Wow, det var faktisk længe siden jeg havde kunnet se himlen på gårdsiden, så måske der alligevel bliver noget om den åregamle snak om at få mere grønt og blåt i gården. Trist var det dog at se vores solide grill, som nu bare stod ude i vejr og vind og langsomt rustede væk efter at halvtaget også var pillet ned. Og måske jeg en dag skal gå på jagt efter de borde/bænkesæt, som vi tidligere havde haft stående i gården. Ganske vist er et af sættene sat ud på gaden af håndværkerne, så de havde et sted at ryge deres smøger (!), men de resterende sæt må vel være her et eller andet sted. Og nu hvor stilladset er væk er der jo igen plads til et bord/bænkesæt i min del af gården.

Udsigt til birketræet fra min seng.