Min plan om at sætte tempoet på løbebåndet i motionscentret ned fra de sørgelige 6 km/h ned til de endnu mere sørgelige 5 km/h viste sig at holde stik, men kun med lodder og trisser. For første gang siden knæoperationen var jeg denne måned i centret for et løbe en sølle kilometer på 12 minutter, og det lykkedes mig faktisk at gennemføre den hele kilometer på 12 minutter, hvilket jo var et fremskridt i forhold til den tidligere måned hvor jeg kun havde kunnet løbe 400 meter inden jeg måtte kapitulere. Det lykkedes mig dog at løbe den kilometer nonstop uden problemer, men da jeg senere på måneden ville over og gentage succesen gik det ikke helt så nemt. Sandsynligvis var det konditionen, der ikke helt slog til, og endnu en gang var jeg glad for at jeg løb på et løbebånd med gelænder, for de sidste 300 meter måtte jeg støtte mig til det for at komme i mål, for jeg ville da ikke sætte tempoet yderligere ned. Selv om 5 km/h jo ikke er hurtigere end rask gang var det (pinligt nok) et tempo som jeg ikke kunne løbe i uden støtte. Og sandsynligvis det kun er blevet værre, for på det sidste har jeg syntes at der var tilløb til pusteri når bare jeg var ude og købe ind. Så jeg tror nok jeg må overveje hvad jeg kan gøre ved det her i den kommende måned. Blot 2 km blev det til her i juli. Måske jeg skulle genoverveje at tage nogle ture på motionscyklen for måske at hjælpe med konditionen og ikke så meget for at hjælpe på mobiliteten i knæet. De to dage jeg var i centret for at løbe på båndet var dog ikke de eneste gange jeg var i centret, da jeg også har været der to gange for at lave en smule styrketræning, omend jeg også her følte begrænsningerne ved den manglende kondition. I hvert fald måtte jeg her klippe den over, men den måde mit træningsprogram er strikket sammen på gør det logisk at dele programmet i to. Og ganske vist er jeg stadig kun på begynderstadiet og har endnu ikke strammet vægtene til på de to efterfølgende sæt, men jeg synes alligevel at det går lidt for let. Så måske jeg næste gang skulle stramme til med andet sæt. Sidst, men ikke mindst, var det rart, at jeg denne gang kunne komme til Frankfurt for at bryde, en aktivitet jeg ellers ikke har haft siden februar. Desværre lader coronaen til at være ved at blusse op igen, så jeg skal dog ikke regne med at kunne bryde så meget i den nærmeste fremtid.