Mens jeg arbejdede mig gennem mandagens avis var der folk, der havde været travlt beskæftiget i min bank, for da jeg checkede min grundkonto i banken her til morgen var der ikke nogen ændring på saldoen at se, idet jeg stadig havde det samme beløb til rådighed som jeg havde haft mod slutningen af weekenden. Hvilket var et tegn på at jeg havde gjort mit arbejde rigtigt. Beløbet på 90.021 kr. var blevet flyttet fra min grundkonto til de advokater, der var blevet hyret til at indkassere min gæld til min tidligere klatreshop Rainbow Mountain Equipment. På samme tidspunkt var et tilsvarende beløb blevet flyttet fra mit banklån til min grundkonto med det resultat at saldoen var uændret. Dog med en stor forskel, at jeg ikke længere skyldte nogle penge til de advokater, der på et givent tidspunkt havde kunnet forlange at min andelslejlighed blev sat på tvangsauktion. I stedet skyldte jeg nu pengene til min bank, som var en langt mere tillidsfuld partner end disse advokater. Naturligvis skulle jeg nu betale dette lån tilbage til banken, men disse 1.000 kr. om måneden vidste jeg at jeg sagtens kunne sætte til side, idet jeg allerede havde sat et næsten tilsvarende beløb til side i de forudgående fire måneder. Med det resultat at der nu kun var en ting der manglede, og det var de udlæg på 644.450 kr. som advokaterne havde gjort for at være sikre på at jeg ikke ville få noget ud af at sælge min lejlighed uden deres vidende, idet de ville modtage alle pengene, også selv om de ikke var berettigede til dette store beløb. Personer med forstand på den slags havde alle tvivlet på at disse udlæg var lovlige, men når først disse udlæg var blevet annulleret ville advokaterne ikke længere have adkomst til min lejlighed. Og det var derfor at jeg var glad for at jeg nu skyldte disse penge til min bank, for den ønskede første prioritet i prioriteringsrækkefølgen, og jeg følte mig sikker på at min bank med sikkerhed ville sørge for at de fik deres førsteprioritet og at advokaterne ikke kunne foretage nogle beskidte tricks.