Nu har vi snart i fjorten dage haft denne ulidelige hede, hvor temperaturen hver eftermiddag har krøbet op mod de tredive grader. Måske ligesom i den varme sommer 2018, men dog med den forskel at der denne gang stort set ikke er en vind, der rører på sig. Det er blot alt for varmt til at være ude, og selv om jeg har vinduerne åbne til begge sider i dagtimerne er der ikke rigtig nogen luftning, der sniger sig ind i min lejlighed. Blot at sidde og skrive på min computer, hvilket jo ellers er det jeg mest bruger dagen til, er det for varmt at gøre, selv om jeg ikke sidder i andet end shorts, og det er mange af mine tastaturanslag, som ikke bliver registreret af keyboardet. Så jeg er nødvendigvis nødt til at checke det skrevne mere end jeg normalt gør. Det meste af tiden ligger jeg bare på sofaen og flader ud, så det er også klart, at jeg derved heller ikke får så meget fra hånden som jeg ellers er vant til. Den tørre hede minder mig faktisk meget om middagstid i Martigny, men hvor der i Martigny ofte var en kraftig vind, der bragte kølighed op fra Rhonefloden er det ikke tilfældet her. Det har så også betydning for produktionstiden af mine blogs til denne side, for midt på dagen er det alt for varmt til at skrive noget, så jeg kan først gå i gang når solen er forsvundet om bag naboblokken. Og efter aftensmaden er det for sent til at få noget fra hånden. Så det jeg får skrevet bliver ofte først uploaded dagen efter eller endnu senere. Og mine ture i motionscentret: glem det. For når jeg knap nok har kræfter til at gå derned vil jeg jo ikke have overskud til at tage en tur på motionscyklen, for slet ikke at tale om at pumpe noget jern. Men heldigvis skulle det blive en anelse køligere i morgen, så det ser jeg frem til.