I forgårs fik jeg besøg af Leonhard Balz, som på sin egen vis er en lidt særlig person. For folk, der har fulgt med i mine bjergmæssige aktiviteter for 30-40 år siden vil der nok være en klokke der ringer når de hører navnet Balz, for Christoph Balz var den person, der op gennem 80erne var min makker på langt de fleste bjergbestigninger jeg foretog i Vestalperne. Christoph var født i 1963 ligesom mig, men hvor jeg aldrig havde overvejet tanken om at stifte familie så Christoph anderledes på det. Fandt sig en kone, Kirsten, og med hende fik produceret børnene Sebastian, Leonhard og Elisabeth, og naturvenner som Christoph og Kirsten er, sørgede de selvfølgelig at oplære dem i den rette omgang med naturen. Så allerede fra før de var store nok til at gå blev de taget med ud i bjergene - hvilket jo ikke er så svært når man bor i Bayern. I 1999 besøgte jeg dem i München, hvorfra vi tog en bjergtur til Benediktenwand, og Sebastian var nu stor nok til at gå turen selv mens Elisabeth kun var få måneder gammel og derfor måtte bæres i en barnebærestol af Kirsten mens Christoph havde det meste af oppakningen i sin rygsæk. Derfor stod det til mig at sørge for at Leonhard på betryggende vis kom både op på bjerget og velbeholden ned igen i Christophs barnebærestol. I 2004 besøgte jeg Christoph igen og vi fik ved den lejlighed lavet vores nok sidste bjergtur da vi besteg Halserspitz og Blaubergschneid i Mangfallgebirge. Børnene var ikke hjemme på det tidspunkt, men i 2018 besøgte jeg familien igen, og denne gang var børnene hjemme og kunne rumstere på overetagen. Leonhard var i mellemtiden blevet måske 21 år gammel og nu en godt udseende ung mand, og hvad jeg mest husker fra det besøg var at han spillede en klaverkoncert for mig. Og han besøgte mig så i forgårs. Han var blevet optaget på DTU i dette semester og fandt det passende at besøge mig nu han havde sin gang i København. Så vi fik en god snak og jeg tog ham på til lunch på den gamle kasernegrund overfor Østerbro Stadion. Leonhard tilbød også at kan kunne tage Christophs diascanner med til København når han var i München til jul, da Christoph jo i 2018 havde tilbudt at jeg kunne købe den af ham formedelst €50. Så jeg kommer uden tvivl til at se Leonhard igen. Om ikke andet så når hans kæreste også kommer til Nærum næste måned.

Sebastian og Leonhard på stationen i Lenggries i 1999
mens vi venter på toget tilbage mod München.