Forrige tirsdag havde jeg som bekendt besøg af Leonhard Balz, som i dette semester har et studium kørende på DTU, og det var oprindeligt planen at han ville have taget en coronatest i de hvide telte i Fælledparken inden vi kunne fortsætte til frokost på den gamle kasernegrund nær Østerbro Stadion. Og så kunne jeg da lige så godt få taget en test også. Ikke fordi jeg på nogen måde følte mig syg (bortset fra min fordøjelseskvababbelse) eller havde på fornemmeren at jeg også kunne være smittet, men blot for en sikkerheds skyld. Men den coronatest blev der sat en tyk streg over da han kom, for det skulle vise sig at han allerede foregående fredag havde været inde og få taget en test, så vi nøjedes med blot at tage lunchen sammen - hvilket ganske vist var udmærket. Men det gav mig jo ikke nogen coronatest, og nu havde jeg ligesom sat mig op til at skulle tage en test. Så da jeg kom hjem fra lunchen og Leonhard var taget hjem igen gik jeg på nettet og bestilte en test til mig selv. Selv om jeg havde hørt om ventetider som skulle regnes i dage og ikke blot timer. Så jeg fik en tid i fredags, og fik samtidig adgang til et kort så jeg kunne se hvor jeg skulle hen, idet et sådant kort ikke havde været tilgængeligt ved mit forudgående check, her var der kun en adresse på en vej, som ikke var at finde i mit relativt nye Krak-kort. Selve testen foregik ganske uproblematisk. Gab op, og jeg fik en podepind ned i halsen, om bag drøblen. Jeg var ellers nervøs for at det kunne få mig til at brække mig, men så var det overstået og jeg kunne gå hjem igen. Indledningsvis havde jeg spurgt om testen viste at man var blevet smittet eller om man rent faktisk havde covid-19 - men testen viste kun om man var blevet smittet eller ej. Tre dage senere kunne jeg læse resultatet af testen på sundhed.dk, og som ventet gav den svaret at corona-19 ikke var påvist. Altså på prøvetidspunktet, så jeg kunne sagtens være blevet smittet efterfølgende. Men jeg tog det som et tegn på at jeg ikke opfører mig ufornuftigt i hverdagen.