|
|
Via Kolding til Fanø
|
Onsdag, 23.09.20
|
Tilbage i 2010 havde Erik taget mig med på en tur til Vestkysten så jeg kunne få blot en lille smule kultur, efter det var gået op for ham at jeg aldrig havde været ved Vestkysten, og det blev en spændende og vindblæst tur fra Bulbjerg og Skarreklit og sydover langs Vesterhavet indtil vi i Hjerting kørte ind i landet igen efter vi havde besluttet at udskyde resten af Vestkysten til en anden god gang. Denne anden gode gang skulle så være nu, hvorved vi kunne fejre 10-års jubilæet for den første tur langs med Vestkysten. Årets tur ville så begynde ved Esbjerg så vi kunne se Vadehavet og vore Nordfrisiske Øer Fanø og Rømø. Vi kørte så fra Hvalsø sidst på formiddagen i dag, havde bestemt os for at overnatte på Fanø, og på vejen dertil ville vi så også besøge Koldinghus og Skamlingsbanken. Jeg havde aldrig været på de kanter før og havde kun været i Haderslev, som jeg dog kendte ganske godt. Men havde dog aldrig været på det flade land vest for istidens hovedstilstandslinie. Turen i 2010 havde fundet sted i juni måned, og det var nu september, så det ville nok blive en koldere tur, men alligevel var det forholdsvist lunt. Det havde det dog ikke været i 1808 da spanske lejetropper under Napoleonskrigene fyrede for kraftigt op med det resultat at slottet udbrændte. Først for hundrede år siden påbegyndtes restaureringen som stadig pågår, og det er man sluppet ganske heldigt fra. Vi var dog ikke indenfor i bygningen da vi mente at entréen på 225 kr. var lige grov nok. Vi kørte derfor fra Koldinghus igen og sydpå til Skamlingsbanken. Dette monument og dets sogn blev dog aldrig annekteret af preusserne i 1864 men forblev en del af det danske rige selv om det oprindelig hørte til Slesvig. Og Skamlingsbanken var frit tilgængelig, hvilket vi benyttede os af. Derefter satte vi kursen mod Esbjerg og tog færgen den korte 12-minutters sejlads til Fanø hvor vi kunne leje en campinghytte i Rindby, men kom dog for sent til at finde en restauarant der havde åbent. Så det blev en flaske vin i stedet, som vi delte.
Skamlingsbanken - Sydjyllands højeste punkt.
|
|