I dag er det præcist et år siden at jeg blev opereret for kalveknæ på mit højre ben, så det er vel nu et passende tidspunkt at tage bestik af situationen. For selv om selve operationen forløb ganske uproblematisk var der dog enkelte facetter som jeg kunne have ønsket mig det anderledes. Hvad selve operationen angår blev jeg overrasket over hvor uproblematisk den forløb, men jeg blev jo også lagt i fuld narkose uden at mærke det. Jeg havde blot slappet af, og da kirurgen fortalte mig at jeg nu var færdig kunne jeg ikke opfatte det som anderledes end at jeg slet ikke var blevet opereret. Men det var jeg nu blevet - og at de havde åbnet mit ben og skåret en stump af min lårbensknogle havde jeg slet ikke bemærket. Så narkosesygeplejersken havde godt nok gjort et godt stykke arbejde. Kirurgen havde dog valgt at clipse mit ben sammen igen da jeg var færdig, og det kunne jeg godt mærke i længere tid end jeg brød mig om. Efterfølgende snakkede jeg med en anden fyr på hospitalet som fortalte, at han var blevet syet sammen på god gammeldags maner, og det havde han ikke haft noget gener af. Det kunne så være grund nok til at vælge den gammeldags kirurgi når på et tidspunkt det venstre ben skal opereres. Men alt andet lige fandt jeg det godt, at kirurgen ikke havde ordnet begge ben når nu han var i gang. For jeg har nu kunnet gå næsten normalt i det forløbne halve år - og det havde jeg nok ikke kunnet gøre hvis begge ben var blevet opereret på samme tid. Jeg må dog sige at det var temmelig uheldigt at coronaen skulle trænge sig på og blande sig i mit genoptræningsforløb. Jeg fik jo bevilget 16 sessioner med speciel fysioterapeutisk genoptræning, hvorefter jeg kunne overgå til selvtræning. Men fem uger senere blev mit motionscenter tvangslukket af myndighederne på grund af den potentielle smittespredning, og på det tidspunkt var jeg hverken halvt eller helt færdig med min genoptræning. Så det har sat sine spor, for lægen på hospitalet havde fortalt mig, at jeg burde kunne genoptage mine løbeture 2-3 måneder efter udskrivningen og jeg kunne vende tilbage til brydningen 5-6 måneder efter. Men de lukkede grænser efter coronaen har gjort at jeg kun har haft to brydekampe i det mellemliggende år (februar og juli) mens jeg slet ikke har løbet, bortset fra to forsøg i mit fitnesscenter.