Det lader til at jeg er blevet storforbruger af lægefaglige ydelser i de forløbne halvandet år, for ud over at jeg i oktober forrige år fik lavet den knæoperation har jeg jo også forrige måned været på tur til Jylland med Erik, og på den tur fik jeg tendens til reflux i spiserøret med tilhørende kvalme, en kvalme der fra tid til anden blev så slem at Erik overvejede at opsøge lægevagten til trods for at vi jo var på vej tværs over Sønderjylland. Heldigvis gik kvalmen i sig selv igen uden at udarte sig til noget større, men Erik mente trods alt at jeg burde opsøge min egen læge når først jeg var kommet hjem igen. Og ham fik jeg en aftale med, at jeg skulle besøge ham onsdag den 30. september. Og samtidig kunne jeg vel også få gjort noget ved de mærker jeg havde haft på den venstre biceps, men som jeg ikke havde fået gjort noget ved da jeg ikke ønskede at belaste sundhedsystemet mere end nødvendigt her i disse coronadage. Det lægebesøg gik sædvanen tro ganske uproblematisk, og jeg blev sendt hjem med recepter på medicin, som jeg blot kunne hente på apoteket. I mandags var jeg så tilbage hos lægen igen, denne gang til kontrol, og det viste sig at mærkerne på min biceps nu var forsvundet og at kvalmen stort set var væk. Men havde dog medicin til et par uger endnu. Så var der andet, nu jeg var der? Jo, jeg havde jo den venstre knæoperation, som jo var blevet udskudt i februar, om ikke der skulle gøres noget ved den. Erik havde jo bemærket at jeg var begyndt at gå dårligere på det venstre ben, og jeg havde også selv bemærket at jeg var begyndt at gå langsommere. Måske det kunne være et udslag af at det ben stadig var kalveknæet og måske endda kunne give et negativt udslag på det højre ben, som ellers var færdigopereret og helt i orden. Jeg var derfor selv begyndt at overveje om jeg skulle bestille tid til en operation engang til foråret, da jeg jo havde dårlige erfaringer med at gå med en protese i den kolde vinterperiode. Det fik jeg så ikke svar på, så i stedet fik jeg blot en henvisning til en forundersøgelse på Bispebjerg hospital. Og allerede dagen efter lå indkaldelsen i min digitalpost. Så jeg skal til forundersøgelse den 5. november, men mon ikke det kan lade sig gøre at få selve operationen udskudt til en gang i marts? Det vil jeg da håbe på - og måske coronaen vil være på retur til den tid. Også - hvis det usandsynlige skulle ske, at jeg flytter sammen med Jack i England - vil det jo være godt om operationen bliver færdiggjort så længe jeg stadig bor i Danmark.