Navigation:    
Start  >  Blog 
> 24. november 2020
 
Foregående    Index    Dette tema 

  En dårlig taber Tirsdag, 24.11.20

Normalt, når der er præsidentvalg i USA, så er det første der sker, når valget er afgjort, eller blot den ene af kamphanerne har fået mere end de 270 valgmænd, som er minimum for at sikre sejren, at taberen ringer til vinderen og ønsker tillykke med sejren. Men denne valgkamp har været en, hvis lige man ikke har set før i amerikansk politik, men snarere en, som man kan forestille sig udspillet i en sydamerikansk bananrepublik. For vinderen i USA kunne udpeges allerede den 7. november, hvilket var fire dage efter præsidentvalget. Og dette var jo ganske normalt med de mange millioner stemmer der skulle tælles op, et tal der bestemt ikke var blevet mindre da de gæve amerikanere godt kunne fornemme at det var et betydningsfuldt valg, hvor der ud over at man skulle tage stilling til om man ønskede at den siddende præsident Donald Trump skulle lede landet i fire år mere også havde coronakrisen, som foreløbig havde kostet nær en kvart million amerikanere livet, samt den stigende ulighed, som desværre havde kostet mange farvede amerikanere livet mens Trump blot trak på skuldrene og hældte mere benzin på bålet. For mange, og mig selv inklusive, var det et meget let valg at træffe, men da jeg ikke er amerikaner blev jeg naturligvis ikke spurgt. Men den lørdag viste det sig at det var udfordreren, Joe Biden, som havde vundet præsidentvalget, og det var ikke sket siden 1932, hvor Franklin D. Roosevelt vandt præsidentvalget, at en siddende præsident ikke kunne opnå genvalg. Men som den dårlige taber, som Trump skulle vise sig at være, så nægtede han at anerkende at han havde tabt valget og påstod at det var svindel og valgfusk der stod bag valgets resultat. Hvilket han allerede havde talt om på valgnatten, hvor han udråbte sig selv som vinder selv om stemmerne ikke engang var optalt endnu. Ganske vist førte Trump i begyndelsen af valget, men i takt med at de enkelte stater også tog fat på brevstemmerne steg Demokraternes andel af de optalte stemmer. Ifølge Trump kunne det kun skyldes valgfusk, at antallet af demokratiske stemmer nu steg, men sandheden var snarere, at landets farvede indbyggere følte sig truet at de mange angreb mod farvede som havde fundet sted i månederne forinden, angreb som Trump kun billigede. Samt at mange vælgere ikke havde lyst til at stå i lange køer på valgstederne i disse coronatider, hvorfor de derfor valgte at afgive deres stemme pr. brev. Trump forsøgte forgæves ved rettens hjælp at standse optællingen, men alle hans forsøg blev afvist på grund af mangen på beviser - dommerne lod sig heldigvis ikke overbevise af Trumps mange grundløse sagsanlæg. Men selv om tidligere republikanske præsidenter godt kunne ønske Biden til lykke med sejren kunne Trump ikke fornedre sig til det, tværtimod blev hans angreb på valget kun mere patetiske derved. Endelig i dag besluttede hans administration at give Biden lov til at igangsætte overtagelsesproceduren, men en egentlig lykønskning fra Trumps side mangler vi stadig.

Eksterne links på denne side overvåges ikke og garanteres derfor kun på uploadtidspunktet.
Informationer om ændringer samt kommentarer i øvrigt modtages gerne på blog@viaalpina.dk.