Denneher coronapandemi er godt nok træls. Vi har ikke hørt om meget andet end corona og dens skadevirkning i de seneste ti måneder, og lige i øjeblikket, hvor vi befinder os i anden bølge, lægger den beslag på alles samvittighed og aktiviteter. Og nu står julen for døren, netop på et tidspunkt hvor det er vigtigt som aldrig før, at vi holder afstand til hinanden og spritter af som gjaldt det livet. Hvilket det måske også gør, men jeg kan stadig ikke se mig fri for at betragte mig som ikke ligefrem udødelig, men mere at den skide corona nok ikke kan få skovlen under mig. Her i denne uge lukkede en tredjedel af Danmarks kommuner ned for noget af det gode ved julen, nemlig julefrokosterne, som for de flestes vedkommende er en lille men vigtig forfest til juleaften, og få dage senere lukkede yderligere en tredjedel ned, således at det kun er den sidste tredjedels tyndt befolkede kommuner som kunne tilade sig at holde barer og restauranter åbne, og det blev kraftigt anbefalet, at man droppede julefrokosterne dette år. Nu er jeg jo ikke der store festmagnet, men havde alligevel set i øjnene, at der heller ikke for mit vedkommende ville blive de store julefrokostaktiviteter, da begge de to julefrokoster jeg plejer at deltage i, var blevet aflyst, ligesom jeg heller ikke skulle regne med den årlige julegløgg på Hviids Vinstue. Men selvfølgelig skulle jeg ikke rynke på næsen af en mulighed hvis den opstod, og det gjorde den for et par uger siden da Ethan havde fået et afbud til sin private julefrokost, og spurgte mig om jeg ville med på et afbud. Så jeg gav pokker i formaningerne og drog således til Lyngby i går eftermiddags. Og efter spritflasken var gået rundt og vi alle otte var blevet behørigt desinficerede udvendigt kunne vi sætte os til bords og tage fat på den indvendige desinficering - jo, sprit er godt for meget. Så det blev en hyggelig aften med musik fra YouTube og mad på sammenskud. Jeg plejer ellers normalt at trække mig tilbage når klokken har slagen ti, men det var nu så hyggeligt, at klokken var nærmere to end ti inden jeg vaklede tilbage til Lyngby station. Det kan så være at det ikke var velset at holde en privat julefrokost, men tilsyneladende havde DSB ikke aflyst julefrokosttrafikken så jeg kunne bare tage toget hjem uden at skulle bekymre mig om at finde en natbus til Hans Knudsens Plads. Og måske jeg alligevel kan få en gløgg på, eller i hvert fald ved Hviids Vinstue, da jeg kunne læse i avisen i dag at de vist trods alt har åbent for take-away!