Navigation:    
Start  >  Blog 
> 23. januar 2021
 
Foregående    Index    Dette tema 

  Joe Bidens indsættelse som USAs 46.præsident Lørdag, 23.01.21

Onsdag den 20. januar kl. 12.01 var det endelig slut med Donald Trumps mishandling af den engang så stolte amerikanske stat, for det var det tidspunkt at han endelig kunne blive vippet af tronen, da Joe Biden blev taget i ed som republikkens 46. præsident. Og i modsætning til Donald Trump havde Biden heller ikke nogen grund til at hævde at han havde et publikum, der var det største nogensinde, sådan som Trump havde løjet vidt og bredt om at han havde haft da det i 2017 var ham der blev indsat. Det var kun et par tusinde særligt inviterede, der havde fået lov til at overvære ceremonien - og en snes tusinde soldater, der var indkaldt til at sørger for ro og orden, af frygt for at Trumps følgere af konspirationsteoretikere, QAnon-folk og ballademagere i almindelighed skulle skabe kaos, sådan som de havde gjort to uger forinden da de invaderede Kongressen netop som valgmandskollegiet skulle gøre resultatet af præsidentvalget op og formelt erklære Joe Biden som vinder af præsidentvalget i november. Og allerede i de første minutter kunne man fornemme, at Biden var en langt mere populær præsident end Trump havde været det. For mens Trump havde store vanskeligheder med at finde nogen kunstnere, der overhovedet havde lyst til at træde op på podiet og synge en sang for Trump og derfor måtte nøjes med andenrangsmusikere og kopibands, havde Biden ikke de samme problemer da han tydeligvis kunne vælge frit fra den øverste hylde. Han havde fået Lady Gaga til at synge den amerikanske nationalsang The Star-Sprangled Banner, og derefter fulgte en række af de mest prominente amerikanske sangere, heriblandt bl.a. Jennifer Lopez, Woody Guthrie og Bruce Springsteen. Men det var ikke bare popmusik der indgik i seancen. Den 22-årige mørklødede poet Amanda Gorman fremsagde sit spoken-word digt "The Hill We Climb", som var skrevet specielt til denne lejlighed, et digt, som andetsteds her på sitet kan findes i dansk oversættelse, og det hele blev afsluttet med et enormt fyrværkeri inden Joe og Jill Biden kunne tage det Hvide Hus i besiddelse, nu grundigt rengjort for desinfektionsmidler og selvbruner efter Donald Trump. Og straks samme dag kunne Biden gå i gang med at sætte sin autograf på en stribe dekreter der ville tibagerulle meget af Trumps klimafjendtlige og halvskøre lovgivning.
Amanda Gorman: The Hill We Climb

Eksterne links på denne side overvåges ikke og garanteres derfor kun på uploadtidspunktet.
Informationer om ændringer samt kommentarer i øvrigt modtages gerne på blog@viaalpina.dk.