Denne måned er med garanti den måned i året, hvor jeg har haft den mindste fysiske aktivitet, og det er ikke bare fordi det er januar måned. Men der har i lighed med det foregående år ikke været spor gang i løbeskoene da jeg på grund af coronaen stadig ikke har kunnet gøre min rehabitulering færdig, selv om det nu er over et år siden at jeg blev flyttet fra kommunal genoptræning til selvtræning i SATS. Så derfor endnu en måned med blot 0 km løb her i januar. Styrketræningen kan heller ikke lade sig gøre da SATS fortsat er lukket på grund af coronaen, og muligheden for at få en smule motion forsvandt jo også da mine cykler blev stjålet for år tilbage. At svømme skulle jo også være en god måde at få lidt skånsom motion på, men den mulighed blev jo også lukket efter blodproppen i 2013 - og selv hvis den havde været fysisk mulig kunne det heller ikke lade sig gøre da svømmehallerne også er lukket på grund af coronaen. Af samme grund har det heller ikke været muligt at bryde i nu over et halvt år, da det ikke er muligt at rejse ud og få nogle brydekampe. Så hvis jeg endelig skal sige noget poitivt om coronaen må det være at jeg ikke har mulighed for at gå på den præcise vægt i motionscentret - men det er vel kun en stakket frist, for når centret åbner igen bliver det afsløret med al tydelighed hvor mange coronakilo jeg har taget på. Men i al den elendighed er det måske et lyspunkt at jeg fortsat kan gå mig en tur ind imellem, selv om det ikke sker så hyppigt som det burde, men det er måske det rå januarvejr. På travesiden har det længe været min målsætning at gå mindst en tur om ugen på mindst fem km, men jeg har kun gået to gange, og ingen af gangene fem km eller mere. Disse ture fandt sted i Dyrehaven og Hareskoven, og selv om landet nok ikke længere drukner i sne om vinteren på grund af den globale opvarmning ser det da pænt ud med et lille drys.