Navigation:    
Start  >  Blog 
> 13. februar 2021
 
Foregående    Index    Dette tema 

  Besværlig behandling af gummi sleepsack Lørdag, 13.02.21

Efter min økonomi er blevet bedret efter jeg er kommet på førtidspension lader det til, at jeg rigtigt er i humør til at anskaffe mig genstande, der i lang tid har været på min ønskeliste. Forrige måned købte jeg mig en ny computer, og sideløbende hermed har jeg også brugt en lille formue på at købe tøj af gummi, som jeg længe gerne ville have haft. Tilbage i november havde jeg købt mig en kortbenet neopren podsuit, men ellers har det været gummitøj det drejede sig om. I sommers bestilte jeg en delvis transparent gummi heldragt fra det engelske firma Libidex, og sidste måned modtog jeg et par gule gummijeans, som jeg havde bestilt i oktober fra det tyske firma Latexas. Højest på min ønskeliste var dog at få fingrene i en gummisleepsack, og tilfredse med den heldragt jeg havde fået fra Libidex undersøgte jeg om de måske også havde en sleepsack, og det viste det sig, at de havde. Jeg burde dog nok have slået til på et tidligere tidspunkt, for England var jo (måske eller måske ikke) på vej ud af EU. Men jeg fik da bestilt den i december, men ikke tids nok til at få den inden England i sidste øjeblik inden årsskiftet forlod EU. Men det går vel nok, tænkte jeg, da jeg jo har flere penge mellem hænderne nu, og en gummisleepsack har jo altid kostet en mindre formue. Og uanset om en formue er lille eller stor er det jo stadig en formue. Så for £300 fik jeg sleepsacken for tre uger siden. Men fordi jeg havde købt og betalt den i december havde jeg også betalt engelsk moms deraf. Men da den først blev leveret i januar skulle jeg ikke have betalt engelsk moms af varen, så Libidex var hurtige til at refundere mig den engelske moms. Nu skulle jeg så naturligvis betale den danske moms af varen, og den havde jeg måttet betale inden jeg overhovedet kunne få udleveret varen. Men den danske moms var beregnet inden jeg havde fået den engelske moms retur, med det resultat at jeg også havde betalt dansk moms af en fejlberegnet engelsk moms. Vi er altså ikke så hurtige som englænderne til at refundere fejlberegnet moms, og jeg har blot fået at vide at refusion vil finde sted indenfor de næste fire måneder!

Eksterne links på denne side overvåges ikke og garanteres derfor kun på uploadtidspunktet.
Informationer om ændringer samt kommentarer i øvrigt modtages gerne på blog@viaalpina.dk.