Navigation:    
Start  >  Blog 
> 19. februar 2021
 
Foregående    Index    Dette tema 

  Facebook indfører mediebegrænsninger i Australien Fredag, 19.02.21

Jeg hørt sent i går aftes i radioen, at Facebook havde fjernet alle de nyheder de havde tyvstjålet fra andre australske medier, og i dag kunne jeg læse i min avis, af Danske Medier forventer at noget tilsvarende vil ske her i Danmark. Hertil mener jeg blot, at hvis Facebook tjener sine penge på at levere tyvstjålet nyhedsmateriale er det ikke et øjeblik for tidligt, at der bliver sat en stopper for det! Som bekendt er jeg ikke på Facebook, for når det her er en platform som alle kan levere materiale til er det i forvejen tvivlsomt hvor lødige disse 'nyheder' er - vi så jo for halvanden måned siden hvordan 'nyheder' på den tilsvarende platform Twitter kunne opildne til et angreb på den amerikanske kongres fordi USAs tidligere og løgnagtige præsident kunne spore dem an med sin syndflod af løgnagtige påstande. Som bekendt er det jo ikke noget jeg vil lægge mærke til, hvis Danske Mediers nyheder ikke længere vil være at finde blandt Facebooks junkmail, da jeg jo ikke abonnerer på denne tjeneste men i stedet får mine nyheder fra radio og min daglige avis (selv om jeg desværre er en uddøende race, hvad angår det sidste). Men med X milliarder brugere er Facebook jo selv den største spreder af junkmail, så derfor vil mange af brugerne jo ikke bemærke når Facebook lader reklamespredere sprede deres junkreklamer på nettet - og tilmed tager sig betalt for det i stedet for at lade disse penge flyde til aviser og andre lødige medier, som i forvejen må se sine reklameindtægter blive beskåret. Naturligvis må man tænke på Facebooks de facto store medlemsskare, og en kobling af internetbrugernes forventelige Facebook-medlemskab kan gøre det lettere for disse at tilmelde sig andre sites - hvilket nok er forklaringen på hvorfor man ved tilmelding til disse ofte får tilbudt muligheden for at tilmelde sig via Facebook. Men det er en mulighed jeg aldrig bruger, og det med god grund. Ikke fordi jeg ikke er medlem af Facebook, men jeg kan overhovedet ikke se hvorfor Facebook skal vide hvilke andre medier og platforme jeg bruger. For Facebook er jo kendt for at suge alle oplysninger ud af deres brugere, også dem man helst vil holde for sig selv. Men denne mulighed findes ikke på Facebook.

Eksterne links på denne side overvåges ikke og garanteres derfor kun på uploadtidspunktet.
Informationer om ændringer samt kommentarer i øvrigt modtages gerne på blog@viaalpina.dk.