Det var efterhånden længe siden at jeg havde besøgt Erik i hans sommerhus, og jeg var så småt begyndt at tænke på om jeg skulle kontakte ham derom - men jeg var temmelig tilbageholdende med det, da jeg jo ikke havde kunnet være til så meget nytte forrige gang jeg havde været derude. Min knæprotese er jo ikke særlig glad for kulde, og forrige gang, hvor jeg skulle hjælpe ham med at dække terrassen af for vinteren havde det været december måned. Og selv om det ikke direkte havde sneet syntes jeg det havde været lige lovlig koldt, med det resultat at jeg det meste af tiden blot havde siddet inde i stuens varme mens Erik baksede med at få den armerede plasticafdækning på plads. Men i mandags havde Erik sendt mig en sms, hvori han tilbød lidt motion oppe på landet. Og da jeg spurgte ham om hvori denne motion bestod svarede han bare "Kløvning, kløvning - en hel trailerfuld!" Og det er jo en opgave som jeg plejer at kunne mestre, så selvfølgelig slog jeg til. Oveni kunne han tilbyde transport fra privaten da hans kone skulle til tandlægen! Så mens tandlægen arbejde med Lones tænder kunne Erik hjælpe med et par småting, som jeg ikke længere var i stand til at foretage mig, såsom at hænge de solsorte op, som for år tilbage var faldet ned fra væggen og sætte skærmen fast på min loftslampe i entreen efter jeg selv havde skiftet pæren. Alt klappede og vi kørte alle til Hvalsø hvor der blev disket op med frokost inden Erik og jeg fortsatte til Elingelyng. Ganske rigtigt stod hans store toakslede trailer deroppe og ventede blot på at blive tømt. Kløveren blev kørt i stilling og vi gik i gang med arbejdet, som jo går hurtigt når man er to. Nogle af tømmerstokkene var allerede delt i mundrette størrelser, så mens jeg gik i gang med at kløve dem begyndte Erik med at partere de større stykker med kædesaven. Det plejer at gå meget godt, og det gjorde det også denne gang, for når Erik havde en bunke klar med kløvelængde begyndte han med at køre det nykløvede brænde i brændeskuret mens jeg kløvede videre. Seks trillebørfulde fik vi ordnet i løbet af eftermiddagen, og det var faktisk den normale produktion. Så selv om jeg ikke er helt så mobil som jeg plejede at være kunne jeg dog stadig kløve brænde. Selv om benene var temmelig smadrede efter at jeg have stået ved kløveren i flere timer og flyttet rundt på brændet i den fugtige kulde.

Vejret var ret tungt, så kløvningen fandt
denne gang sted i carporten.