For ti år siden havde jeg regelmæssigt snakket med en texaner som flere gange havde afholdt sit eget private party for bjørne på en ranch i delstaten, et party som jeg også gerne selv gerne ville deltage i, men hans parties blev annonceret så sent at det ikke var muligt for fyre på den anden side af Atlanten at kunne nå at organisere en rejse dertil. Og denne snak mundede ud i følgende klip: "Hvad jeg skulle denne weekend? Jo, ikke noget, som sandt var, så kort efter var jeg inviteret med til Texas Bear Round Up, oftest kendt som TBRU. Der var egentlig ikke noget at betænke sig på. Selv om der er mange, som betragter mig som en 'bjørn', og også kan li' mig som sådan, så har jeg i den henseende som oftest selv blot betragtet mig som en ganske almindelig mand. Og selv om jeg mener, at der bør være være noget hår på kroppen af en almindelig mand, så har jeg aldrig følt mig specielt tiltrukket af disse overbegroede og også overvægtige mænd, for ikke at sige direkte fede fyre. Det er jo alt for stor en belastning af en krop at rende rundt med en trecifret vægt, jeg kender det jo selv fra tidligere tider, og man er jo selv den eneste, der er ansvarlig for dette."
Så jeg kom da til TBRU, der fandt sted på et hotel i Dallas, og ved samme lejlighed fik jeg også et gæstebesøg på Circle J Ranch, som var den ranch som hans parties fandt sted på. Og i juni samme år lykkedes det mig at deltage i det sidste af hans parties der blev holdt på ranchen da han efterfølgende skulle flytte til Washington. Jeg fik da også besøgt ham i Washington i maj 2012, men siden har jeg ikke haft kontakt med hverken ham eller ranchen. På nuværende tidspunkt skulle han bo i Ohio, så han flytter da noget rundt. Lige siden dengang jeg skrev det oprindelige indlæg har jeg forsøgt at undgå at blive trecifret, belært af erfaringerne med madmor i kantinen på Vallensbæk rådhus, hvor jeg nåede at komme op på 115 kg inden jeg blev fyret. Selv om det for tiden godt nok er svært at holde vægten nede her under dette års coronainaktivitet. Det er så kun en stakket frist, at jeg ikke kan komme på vægten i motionscentret, da jeg stadig betragter mig som vejende 98 kg, men den dag motionscentret lukker op igen vil jeg tydeligt se skriften på væggen. Ellers er det ikke meget jeg ser til den slags 'bjørne', da det vel kun er når jeg bryder, idet jeg her godt kan lide at have en heavyweight som modstander, da jeg stadig mener jeg er smidig og hurtig på trods af min vægt - eller i hvert fald var det før knæoperationen.
Dagblog 18. marts 2011: Texas Bear Round Up