Da jeg i november var til møde med kirurgen, der i 2019 havde opereret en knæprotese ind i mit højre ben var det fordi det nu var tid for det andet ben. Jeg blev her tilbudt at jeg fik protese i det venstre ben i december, men det var jeg tilbageholdende over for da det var mit indtryk at proteser og koldt vintervejr ikke rigtigt passede sammen. Så jeg fik en tid i marts i stedet, hvilket vil sige i går. Og godt nok, for i december blev vi ramt of coronaens anden bølge så mange operationer måtte aflyses. Men for en halv snes dage siden genoptog hospitalerne operationerne igen og ydelser, som ellers var put on hold kunne alligevel gennemføres. Så jeg mødte på BBH i går morges og blev gjort klar til operationen. Det så umiddelbart stille og fredeligt ud, men underbemandede så de ikke ud til at være. Jeg talte med portøren som kørte mig ind på operationsstuen, og han sagde at de havde aflyst corona, for patienterne kom stadig. Men de gjorde et godt stykke arbejde for at forebygge fremtidige problemer, idet jeg bemærkede mindst to elever der var under oplæring. Det var dog erfarne rotter, der stod om operationsbordet. Jeg havde fået en ny kirurg denne gang - men efter min vurdering er narkosesygeplejersken mindst lige så vigtig. Denne gang blev jeg ikke lagt i fuld bedøvelse, men det virkede meget godt alligevel. Jeg kunne høre saven - troede jeg i hvert fald, og snart kunne jeg nu heller intet mærke, omend jeg dog i det mindste kunne mærke vibrationen. Efter seks timer på operationsbordet og opvågningen vendte jeg tilbage til min stue. Fik lidt mad og kunne derefter informere omverdenen om min sandsynligvis vellykkede operation. Selv om jeg havde overvejet at tage min nye laptop med, var jeg nu alligevel glad for at jeg ikke havde gjort det. På sæt og vis var det nemmere blot at sende nogle sms'er ud. Så både Martin, Silver, Jack, Erik, Preben og Romano fik en kort rapport over de seneste dages begivenheder.