Ifølge operationsplanen var det tanken at jeg skulle blive udskrevet tirsdag, men ved den forrige operation i 2019 var jeg blevet udskrevet om fredagen. Ganske vist var årsagen dertil at mine blodprøver havde vist dårlige nyretal, men jeg syntes ikke jeg kunne regne med at jeg virkelig skulle udskrives om tirsdagen. Det skulle jeg så heller ikke, men årsagen lå denne gang hos hospitalets fysioterapeut, som (ligesom jeg) ikke mente at jeg var sikker nok på benene til at de ville udskrive mig. Så jeg blev udskrevet om onsdagen i stedet, hvilket jeg stadig syntes var lige tidligt nok. Til gengæld fik jeg dog en transport hjem, så jeg behøvede ikke at ligge Martin til last for at jeg kunne komme hjem. En ny ting, der var blevet indført siden 2019 var, at jeg denne gang blev ledsaget af en følge-hjem sygeplejerske, som skulle forvisse sig om at jeg var i stand til at klare mig selv når først jeg var hjemme. Måske det var blevet indført for at forebygge de mulige problemer ved at sende patienter hjem så tidligt. I hvert fald gav det mig en vis tryghed at have en uvildig person der kunne vurdere om jeg ville kunne lave alt det jeg skulle i mit bombede lokum. I hvert fald sørgede hun for at jeg ville få daglig hjemmehjælpsassistance til at smøre mad til mig, for det ville jeg jo ikke kunne klare når jeg nu skulle bevæge mig rundt med to krykker. Hun bestilte også en hjemmesygeplejerske til mig, som ville komme og skifte mit operationsbind to gange om ugen - og hun ville tilmed også fjerne agrafferne efter såret, så jeg hverken skulle tilbage til BBH eller ind til min praktiserende læge for at få dem fjernet. Til slut lagde hun sit telefonnummer hvis jeg skulle have spørgsmål - og så tog hun en taxa tilbage til BBH. Jeg må indrømme at jeg godt nok følte mig en lille smule ensom da først hun var kørt, men noget tilsvarende har jeg jo følt flere gange gennem de mange år jeg har boet alene her på Østerbro. Og allerede dagen efter fik jeg brug for at ringe til hende da der ikke dukkede nogen hjemmehjælp op. Selvfølgelig var det nu uden for telefontiden, så torsdagen måtte jeg klare mig selv. Ikke nogen god start, men her til morgen fik jeg så fat i hende, og hun kunne så bekræfte at det måtte være en fejl. Så jeg måtte ringe til hjemmeplejen, og de vidste da ikke noget om at jeg havde brug for hjælp. Men det fik jeg så efter få timer.