Da jeg for snart to måneder siden blev udskrevet fra Bispebjerg Hospital efter min knæoperation blev jeg som noget nyt, i hvert fald for mig, ledsaget af en følge-hjemsygeplejerske, der skulle forvisse sig om at jeg var i stand til at tage vare på mig selv, og det var faktisk en ganske god oplevelse, da hun havde øje for hvad der kunne volde mig problemer når jeg levede alene i min stuelejlighed. Hun sørgede blandt andet for at jeg fik kommunal opbakning i startfasen, i form af en hjemmesygeplejer(ske) der skulle tilse mit operationssår, skifte mit bind og fjerne de agraffer, som kirurgen havde brugt til at holde såret sammen med. Og hun sørgede også for at jeg blev tilknyttet hjemmeplejen. Det blev så kun et dagligt besøg og ikke de 2-3 daglige besøg som følge-hjemsygeplejersken havde talt om, men hjemmeplejen skulle så blot sørge for at der blev smurt frokost til mig og hjælpe mig med min daglige hygiejne. Strengt taget kunne jeg dog sørge for begge dele selv, selv om det selvfølgelig var mere besværligt, men det var nu meget rart at få dette daglige besøg. Selv om det også havde sine begrænsninger. Selvfølgelig var det lidt besværligt når jeg skulle have både min frokost, mælk, glas, kniv og gaffel ind i stuen, men jeg havde jo gjort det før da det var det højre knæ der var blevet opereret, og så kunne jeg vel klare det selv igen. Og med hensyn til den personlige hygiejne stillede jeg jo ikke så store fordringer, selv om jeg gruede lidt for at skulle med to busser ind til Sjællandsgade for at få mit ugentlige bad eftersom min gym jo var lukket på grund af corona. Men jeg havde jo tidligere travet tre uger i streg når jeg i 80'erne var på mine lange vandreture i Lappland. Så det kunne jeg vel gøre igen. Og busserne kunne hun ikke hjælpe mig med, ligesom hun heller ikke varetog indkøb - selv om min mor jo havde købt ind dengang hun var ansat i hjemmeplejen. Men jeg syntes det var for bøvlet at vaske mit hår da der ikke var meget plads i køkkenvasken. Men det gjorde hjemmeplejen så efter nogen tid, men resulatet var ikke overbevisende. Og for godt to uger siden ringede hjemmeplejevisitationen til mig og sagde at de havde vurderet at jeg godt kunne klare mig selv fra 26. april. For det kunne jeg vel? Jo, det kunne jeg vel, så det besøg jeg netop havde haft af hjemmeplejen blev så også det sidste. Og det var faktisk meget godt at få tiden til rådighed selv hver middag, og allerede dagen efter udnyttede jeg den ekstra tid til at tage en tur i Hareskoven for at gå en tur. For sådanne ture har jeg jo altid lavet ved middagstide, og det kunne jeg jo ikke gøre når jeg skulle være hjemme for hjemmeplejen. Så det var egentlig ikke så skidt at være egen herre i eget hjem igen.