|
|
Ingen nye Converses de seneste ti år!
|
Tirsdag, 01.06.21
|
Det er vel snart fyrre år siden at jeg købte mig mine første Converse Chuck Taylor Hi-tops, og siden har jeg bare fået flere og flere af disse klassiske gummisko. De er jo gode i stort set alt terræn, specielt hvis jeg har klipper under fødderne, så står de næsten lige så godt fast på klippe som friktionssko, specielt når sålen er slidt godt til. Og det er mine som regel, da jeg jo mener at Converses først er gode at gå med når de næsten er slidt ned, og derfor har entréen fyldt op med Converses i alle mulige farver. Blot mudret og sumpet terræn er de ikke så glade for, men det er der vel ikke nogen sko der er. For ti år siden var det mine Green Camo Converses som netop havde klaret sine første ti år, hvilket medførte et indlæg på denne blog, hvorfra jeg bringer dette udpluk:
"I 2001 var de med sydpå til Randa, hvor jeg både brugte dem på en todages vandretur ovenfor Randa, og besteg både Platthorn, Mettelhorn og Klein Allalin, ligesom jeg flere gange efterfølgende brugte dem på weekendvandreture herhjemme. Disse sko blev derfor hurtigt godt slidte, men som det jo gælder for Converse's Chucks, blev de jo både bedre og mere komfortable i takt med at de blev slidt. Da først de havde fået den rette patina blev de i en lang periode brugt som mine foretrukne sko herhjemme, og det gælder stadig, at jeg i dag finder dem frem når jeg skal på tur herhjemme, typisk når jeg skal ud i lidt mere råt terræn."
Men alt har sine grænser, og da mine Green Camo Converse Chuck Taylor Hi-tops nu har over tyve år på bagen har de efterhånden sendt sig selv på eftertægt, de har i hvertfald bevæget sig længere og længere ned i min bunke af Chucks som årene er gået. Jeg siger jo at Converses først bliver gode at gå med når de er rigtig slidte, men det er gradvist gået op for mig at der er en grænse. For når først jeg har gået med dem i seks-syv år kan jeg se at de bliver brugt mindre. Måske der er en sammenhæng med at mine nyeste Converses nu er netop ti år gamle, bortset fra et par previously used Chucks jeg har købt på eBay og har haft stående i New Jersey i to år, men som jeg ikke kan få fingre i på grund af coronaen. Samtidig med at jeg de seneste år har brugt mine løbesko til dagligdags brug.
For ti år siden: Ti år med Green Camo Converse Chuck Taylor Hi-tops
|
|