Navigation:    
Start  >  Blog 
> 4. juni 2021
 
Foregående    Index    Dette tema 

  81 dage efter operationen Fredag, 04.06.21

Tid for endnu et tilbageblik på min udvikling efter knæoperationen. I dag er det 81 dage siden at jeg fik min knæoperation, og derfor er det passende at se på hvor langt jeg er nået i dag sammenlignet med hvor langt jeg var nået 81 dage efter den tilsvarende knæoperation i 2019. Tilbage i 2020 lod det til at jeg efterhånden kunne gå uden problemer (og uden krykker) så længe det var indendørs, men når jeg skulle bevæge mig udenfor følte jeg mig tvunget til at tage krykkerne med. Hvorimod på nuværende tidspunkt er det adskillige uger siden at jeg skulle huske at placere den ene krykke ved siden af sengekanten for at kunne komme op af sengen om morgenen, og derefter brugte jeg den stort set ikke resten af dagen, bortset fra når jeg skulle ud på gaden. Så var det bare surt at stå op om morgenen og erfare at jeg havde glemt at få krykken med ind til sengen aftenen forinden. Men det klarede jeg også. Og de seneste to uger har jeg været i stand til at gå ned i Netto og købe ind og slæbe varerne hjem - og det uden at skulle bruge krykkerne. Jeg har også gjort fremskridt i Sundhedshus Nørrebro - men jeg er dog ikke kommet meget nærmere at kunne løbe igen. Tilbage i 2020 havde fys'en foreslået at jeg i stedet for løbebåndet prøvede en anden maskine, som jeg godt nok havde set før, men som jeg aldrig selv havde prøvet, nemlig en Crosser. Hvorvidt fys'en havde ret i den påstand, at crosseren var bedre end løbebåndet kunne jeg dengang bekræfte, for i det mindste bragte den mig sved på panden, hvilket var noget, som jeg ikke havde haft i lang tid. Og crosseren bragte mig sved på panden, men det kræver heller ikke så meget efter flere måneder med genoptræning. Crosseren havde jeg så prøvet i 2020, 81 dage efter operationen, og det havde egentlig også været meningen at jeg ville have prøvet den for første gang i denne omgang i går efter at have taget en lille tur i romaskinen gangen før, men min kørsel svigtede så jeg kom slet ikke til Sundhedshuset i går.

Eksterne links på denne side overvåges ikke og garanteres derfor kun på uploadtidspunktet.
Informationer om ændringer samt kommentarer i øvrigt modtages gerne på blog@viaalpina.dk.