Jeg har jo gennem længere tid taget med min rejsekammerat Erik op i hans sommerhus i Ellingelyng for at få et par dage ude på landet, nyde den friske luft og hjælpe ham med at splitte nogle tykke tømmerstykker til mundrette stykker så vi havde pejsebrænde til de hyggelige kolde vinteraftner så vi kunne fyre godt op i ovnen. Disse ture fandt så typisk sted henved en gang om måneden, men denne gang skulle det være anderledes. Idet der kom andre aktiviteter på programmet samt at turen blot ville være en endagstur - og uheldigvis havde jeg aftenen forinden været i byen for at drikke et par pilsnere. Så jeg var temmelig søvndrukken da jeg lørdag morgen vaklede ned til stationen for at kunne nå morgenekspressen til Hvalsø. Heldigvis havde Erik kaffe på kanden da jeg kom, og så gik det efterhånden fremad. Vi skulle denne gang ikke direkte til Ellingelyng men kørte i stedet op gennem Hornsherred for at fange den lille færge i Kulhuse. Og traditionen tro så vi den forlade Kulhuse havn mens vi kørte ind på havnen. Men det gjorde ikke noget da der ikke var meget mere end en km over til Sølager, så vi kunne blot se til hvordan den lille færge huggede sig vej gennem den kraftige sidevind og de krappe bølger i det smalle sund. Det røde signal blev vendt så de i Sølager kunne se at der var kunder i Kulhuse, og mindre end et kvarter senere kom færgen susende tilbage forat hente et nyt læs rejsende, som i dette tilfælde bestod af tre biler, en håndfuld cyklister, enkelte fodgængere samt en sværm af motorcykler, det var Hondaklubben der var på udflugt. Og så kunne færgen returnere til Sølager. Faktisk et hyggeligt lille afbræk på turen. Fra Sølager fortsatte vi ud på næsset til Hundested Havn, hvorfra vi skulle videre med den anden færge til Rørvig, og derfra kom vi så nordfra til Ellingelyng og vi kunne genstarte de traditionelle sysler. Jeg havde været lidt betænkelig hvor meget arbejde jeg kunne udføre med brændehugningen, specielt set i lyset af mit søvnunderskud, men det gik faktisk ganske godt. Fem børfulde blev kørt i brændeskuret inden jeg måtte tage en pause, i hvilken Erik øksede en børfuld mere, og så var jeg klar til at vende tilbage til den elektriske brændesplitter. Så måske det alligevel går fremad med min krop.