|
|
Måske tre år uden Delta
|
Fredag, 18.06.21
|
I 2009 deltog jeg i World Outgames, og under festen på Rådhuspladsen løb jeg tilfældigvis ind i min ven Felix. Han havde samme forår hjulpet mig med at afholde et bondage party i SLM-CPH og i august inviterede han mig ud til sit landsted i Østskåne. Her havde han inviteret en lang række ligesindede fra ind- og udland, og ud over mange inspirerende oplevelser blev jeg også introduceret på nogle af de tilsvarende arrangementer der fandt sted i USA, specielt Inferno og Delta. Det var sidstnævnte der interesserede mig mest, dels fordi dette arrangement fandt sted i et stort lejrområde, hvormed jeg kunne regne ud at der også fandt udendørs aktiviteter sted og dels fordi Inferno nok var for S/M orienteret til min stil. Problemet var først at jeg ikke kunne finde nærmere oplysninger derom fordi man ikke bare kunne slå Delta op på en søgemaskine, men jeg fandt dog hurtigt fyre på Recon, som tidligere havde deltaget på Delta, og ved at stykke de oplysninger sammen som jeg fik gennem dem kunne jeg se den virkelige udfordring: at man kun kunne deltage hvis man var medlem eller med forudgående invitation, og hvem skulle invitere mig, som ikke en gang var amerikansk statsborger. Det medførte at jeg de følgende år rejste til USA flere gange om året for at tiltuske mig en invitation, og til sidst lykkedes det mig i 2014 at få den eftertragtede invitation, og det følgende år lykkedes det mig at opnå medlemskab, således at jeg ikke længere behøvede at skaffe nye invitationer. Derefter blev Delta lynhurtigt et fast sensommerindslag i min kalender og jeg deltog hvert år fra 2014 til 2019. I 2020 lavede coronaen jo masser af ravage i alles kalendere. Jeg kunne jo ikke rejse ud for at bryde, og Delta blev det år ganske simpelt aflyst. Hvilket naturligvis betød at jeg ubetinget måtte deltage på Delta i år, fordi min nevø skal giftes i 2022 og selvfølgelig havde lagt sit bryllup i den første weekend i september, hvilket jo er det samme tidspnkt hvor Delta finder sted. Men coronaen hærger stadigvæk, så selv om vi er begyndt at åbne grænserne igen og EU i onsdags åbnede grænserne for besøgende fra USA fastholder dette land stadig sit indrejseforbud for borgere fra Schengen-landene. Og da Delta-medlemmers mulighed for forhåndstilmelding udløber 27.juni fornemmer jeg en hastigt svindende chance for at jeg kan komme til Delta i år, da der står mindst 70 gæster der venter på at de også får mulighed for at komme ind.
|
|