Fredag ville Romano få besøg af berlinfunfighter, en anden bryder, som jeg havde brydet med i 2017 og 2018 og selvfølgelig også havde lyst til at bryde med igen. Men Sperling, som jeg senest havde brydet med i 2019 havde inviteret til en brydekamp hos sig, og som jeg havde aftalt en kamp med, selv om det her i sommerperioden betød at Sperlings makker Tom ikke var i Berlin. Men samme morgen ringede Sperling og meldte afbud da han havde fået en revne i sit knæ. Jeg havde jo også en revne i begge mine knæ, men det afholdt mig da ikke fra at bryde. Jeg forfulgte dog ikke Sperlings afbud yderligere, for det betød jo at jeg kunne bryde mod berlinfunfighter i stedet. Jeg kunne dog ikke rigtigt huske ham, men det hjalp da han trådte ind ad Romanos dør, omend jeg ikke huskede han var så kraftig. Hvilket også overraskede Romano. Nå, men vi tog fat og startede stille og roligt fra liggende position, således at jeg ikke overbelastede mine knæ, omend jeg konsekvent brugte dem når jeg forsøgte at komme på top af ham. Men at være ovenpå berlinfunfighter hjalp ikke meget da han blot gik i forsvarsposition og ikke var til at vælte. Jo, han forståede at bruge sin vægt således at det blot var modstanderens kræfter der blev spildt. Til sidst gav han dog op, men det var en sejr jeg ikke var stolt af da jeg for meget havde brugt kvælningsgreb, og med sådanne greb bliver man jo i rigtig brydning diskvalificeret, for sådanne greb hører hjemme i judo. Derefter tog jeg en omgang med Romano, som han også vandt - jeg er altså ikke god i hans intense nærkampe.
Sidste brydekamp fandt så sted lørdag, hvor vi fik besøg af Hevelli fra Wustermark. Han var en fyr som Romano kendte mens jeg aldrig havde hørt om ham. Men det er jo altid godt at bryde med personer som jeg ikke har brydet med før - og Hevelli var bestemt en behagelig fyr at bryde med. Kortere og lettere end mig og også en smule yngre. Han havde fået en skulderskade ved en tidligere brydekamp, hvor han havde fået revet et par sener over, så det så ud til at blive en ren handicapturnering. Eller en gang Paralympic wrestling som det måtte hedde i disse OL-dage. Men han lod ikke til at være nogen svækling, så efterhånden kunne jeg bryde normalt med ham og var i stand til at standse langt de fleste af hans angreb. Men når jeg angreb ham måtte jeg holde mig mere tilbage end normalt. I stedet kunne jeg benytte min vægtfordel da jeg vejede 27 kilo mere end ham. Og jeg var overrasket over hvor smidig han var, hvilket måske til dels var på grund af hans alder da han var seks år yngre end mig. Men han skulle tilsyneladende bruge sin krop mere end jeg, og til sidst var han udkørt og måtte kapitulere. Så dette var en ærlig kamp, og efter denne fik jeg en mulighed for at teste mine scissors, både headscissors og bodyscissors. Og hver gang skruede jeg gradvist op for styrken indtil han måtte tappe ud. Hvilket var en god træning for mig og mine knæ, for hver gang var jeg tæt på fuld styrke når han tappede ud. Og for Hevelli måtte det have givet ham det indtryk at der ikke var grænser for min styrke! Så tredje halvleg var rigtig rar når han sad mellem mine ben og jeg kunne give ham en god gang skuldermassage. Det skal blive rart at bryde med ham igen når hans skulder og mine knæ er blevet genoptrænet. Gad vide hvem der så vil vinde!