|
|
God start på træningen
|
Lørdag, 31.07.21
|
Ligesom efter min foregående knæoperation er jeg røget tilbage til min manglende løbetræning i motionscentret, for selv om det i forrige måned lykkedes mig at 'løbe' hele fem kilometer på crosseren hos Sundhedshus Nørrebro er jeg tilbage ved de vanlige 0 km på løbebåndet fordi jeg slet ikke har været på løbebåndet her i juli måned. Men bortset fra løbebåndet har jeg været gennem alle dele af mit genoptræningsprogram efter knæoperationen. Mit program for underkoppen har jeg gennemført to gange mens overkroppen kun har fået en enkelt tur. Og i mangel af aktivitet på løbebåndet har jeg to gange været på motionscyklen, omend resultatet her typisk har været en kilometer mindre på den halve time. Dertil skal nævnes at jeg overaskende nok har fået gennemført hele tre traveture her i juli, fordelt med en tur i Hareskoven, en tur i Jægersborg Hegn og en tur i Furesøparken, hvor sidstnævnte var i den samme version som den længste tur i Furesøparken forrige år. Med baggrund i disse oplysninger skulle man tro at månedens billede ville være fra en af disse traveture, men nej! For som jeg løftede sløret lidt for i forrige måned er det endelig lykkedes mig at komme til at bryde igen da det blev tilladt for mig at rejse til Berlin igen. Tre kampe havde jeg med kleiner kerl, min vært, og jeg fik også en kamp med Berlinfunfighter da den brydeaftale jeg ellers havde med Sperling gik i vasken, og ligeså aftalerne med cab40 fra Genève og den lokale AlexBER. Til gengæld havde kleiner kerl truffet en aftale med en fyr jeg ikke kendte. Han kaldte sig Hevelli og det blev et ganske positivt møde, som jeg beskrev her i bloggen for seks dage siden. Og ud af de fem brydekampe vurderer jeg at jeg vandt de to, tabte to (begge mod kleiner kerl) og havde den sidste kamp uafgjort. Så det tyder på at jeg har fået en god start på min genoptræning. Nu må jeg bare se om jeg også kan få bakset mit luksuslegeme op på løbebåndet!
|
|