De Olympiske Lege 2020 i Tokyo blev afsluttet i forgårs efter at have været blevet udsat et år på grund af coronaen, og rent medaljemæssigt kan vi sige at vore danske atleter har opfyldt Team Danmarks målsætning om 8-10 medaljer fuldt ud. Og mere til, da vi kunne notere en medaljehøst på tre af guld, fire af sølv og fire af bronze, og således i alt 11 medaljer. Og som noget ganske nyt for mig var det første gang i mange år at jeg havde mulighed for at se mere et bare et klip fra OL eller en stribe billeder i avisen, idet jeg for en uges tid siden var blevet inviteret til at tilbringe et par dage hos min bror i hans sommerhus i Marielyst, og hvor en af de første reportager jeg så på min brors TV var Victor Axelsens finale i badminton der endte med guld til Victor over den regerende mester, som havde slået ham ved OL-finalen fem år tidligere. Og selv om det kun var et fåtal af dysterne jeg så på TV i Marielyst må jeg efterfølgende sige at Victor Axelsens badmintonfinale nok må være den man husker bedst fra Tokyos OL. En af de mindre sportsgrene ved OL, og som jeg ikke så, var brydning. Og hvor jeg i min ungdom spillede badminton da jeg var på Efterslægten dyrker jeg jo i dag brydning på hyggeniveau, selv om jeg i denne coronaperiode har mere end svært ved at få nogle kampe, specielt efter mine knæoperationer. Men brydning stod ellers til at ryge helt ud af det olympiske program da IOC oprindeligt havde vurderet at sporten ikke var TV-tækkelig nok, men heldigvis har vi stadig brydningen under den olympiske ild. Desværre kunne vores ensomme danske bryder, Fredrik Bjerrehuus, ikke stille så meget om mod sine modstandere fra Ukraine og Rusland og nåede ikke længere end 1/8-finalen. De har altid været stærke der i øst! Men selv om jeg tilsyneladende klarer mig ganske godt med min hyggebrydning har jeg aldrig drevet det til så meget som at ville stille op ved World Outgames eller GayGames, for slet ikke at tale om OL. For i min vægtklasse vil det ikke tage mange sekunder før jeg har skuldrene i måtten!