Jeg plejer som regel at udnytte ugens første dage med at bruge en behagelig time på at sidde i sofaen og kæmpe mig gennem dagens avis, mens jeg hører morgenradioen og nyder en kop kaffe, men i ugens sidste dage er avisen for stor til at jeg kan nøjes med at tilbringe en time med den. Så hiver jeg specialsektionerne ud, så jeg har noget litteratur at læse når jeg spiser. For specialsektionernes udgaver om fredagen, lørdagen og søndagen: Ibyen, LørdagsLiv og Rejser har jo formatet til at den kan ligge på spisebordet ved siden af maden. Og så har jeg noget hyggelæsning på en ellers kedelig hverdag. I forrige søndags tillæg var der en interessant artikel om Sorte Huller, som jeg altid har syntes var et interessant emne. Denne gang var der fokus på et fænomen som jeg ikke havde hørt om, nemlig at det lys, der er ved at blive indfanget af et sort hul kan genspejle sig mens det roterer om det sorte hul på vej ned i intetheden - og at spejlbilledet viser status som det så ud længere tilbage i tiden. Jeg forstod godt nok ikke meget af hvorfor, men det var imponerende at denne teori var blevet udtænkt af en fysikstuderende på bare 22 år, med udgangspunkt i Einsteins generelle relativitetsteori. En enkelt detalje bed jeg dog mærke i. Nemlig at moderen til Albert Sneppen, som han hed, havde inviteret ham på McDonald's hver gang han løste en ny matematisk formelsamling. Hvilket betød, at han i 1.klasse kunne løse den matematik, man regnede på i 4.klasse. Og så kunne jeg ikke undgå at tænke på en test, som jeg selv gennemgik på det tidspunkt. Her blev jeg testet i forskellige opgaver, og jeg nåede frem til at jeg blev testet i opgaver, der svarede til 6.klasses niveau inden testeren gav op. Jeg blev derefter tilbudt at springe et klassetrin over og gå direkte op i 2.klasse - men det sagde jeg nej til da jeg lige havde fået nye venner i 1.klasse. Men de næste mange år havde jeg min egen matematikbog i regnetimerne. Måske jeg alligevel skulle have taget den Mensa-test, som Martin gentagne gange havde forsøgt at overtale mig til?