Jeg havde længe haft mistanke om at mit birketræs sidste stund var ved at være nær i forbindelse med den langvarige gårdrydning. For selv om jeg havde set plancher over hvilke træer der skulle fældes og hvilke der kunne få lov til at blive stående var det ikke entydigt. Og når jeg spurgte direkte til mit træ kunne jeg aldrig få noget klart svar. Men på den sidste dag i august kunne jeg høre en agressiv hvæsen ude fra gården, og så vidste jeg hvad der var på vej. Mit birketræ blev fældet oppefra og ned. Og nu siger jeg mit birketræ, for det var mig, der 25 år tidligere, dengang vi skulle beplante gården, havde besluttet at vi også skulle have et træ, og da jeg altid havde haft det godt med birketræer skulle det selvfølgelig være sådan et. Så da jeg dengang stadig havde en cykel tog jeg min store rygsæk på nakken og trillede op til planteskolen i Emdrup for at udvælge os et træ i passende størrelse. Det har så nok set lidt specielt ud når jeg kom cyklende ad Lyngbyvej med et birketræ ragende op ad rygsækken. Men det var ikke så højt at det ikke kunne smyge sig under jernbanebroen ved Ryparken. Men træet kom uskadt hjem og blev plantet lige op ad plankeværket til bagbygningen. Og der har det stået i 25 år og været udsat for lidt af hvert. Hårdeste angreb skete da en rockergruppe havde slået sig ned i bagbygningen og en af de oksehudsbeklædte fyre måtte flygte over taget. Men trådte igennem bølgeplasttaget og måtte reddes ned med en stige - som kun kunne rejses hvor birketræet stod, med det resultat at politiet brækkede hovedstammen af. Træet voksede dog videre, omend det nu var med en mere buskagtig form. Men jeg kunne nyde udsynet til træet fra mit køkkenvindue, selv om det med tiden voksede op til 4.sals højde. Og den 31. august skulle det ikke gro længere, selv om det er et åndssvagt tidspunkt at fælde træer på, specielt birketræer med deres kraftige saftstigning. Og specielt åndssvagt var det fordi birketræet stod flot midt i gården nu da plankeværket var væk. Heldigvis var jeg hjemme da det skete, så jeg skyndte mig at fortælle håndværkerne at de blot skulle lægge stammerne hen til min terrassedør, så var de da i sikkerhed. Og i torsdags kunne Erik så komme forbi med traileren således at træet kunne blive kørt op på landet. Hvor jeg straks tog fat med kløveren.

Birketræet kløves til pejsebrænde for 22/23