For otte år siden var vi i ejendommen og naboejendommene, ja faktisk hele karréen, blevet inviteret til et møde på den lokale skole, og det var kommunen, der havde inviteret til dette møde. Kort sagt gik det ud på, at kommunen havde udvalgt vores karré til at blive en demonstrationsmodel, hvor de kunne vise, at skabelse af et gårdmiljø ikke nødvendigvis betød, at man skulle være en stor karré med masser af plads indvendigt. Og selve indretningen skulle ikke koste os noget, da kommunen betalte; vi skulle kun betale de lokale tilpasninger, såsom tilpasningen af radiatorerne og de nye altaner. Det lød jo næsten for godt til at være sandt, og det var det måske også. For entreprenørerne lukkede deres bikse en efter en, og vi står stadig her uden udsigt til den grønne gård vi var blevet lovet. Faktisk måtte vi sige farvel til vores begrønnede plankeværk mod bagbygningen, som blev revet ned i sommerens løb, og kronen på værket var, da ejendommens birketræ, som jeg 25 år tidligere havde fragtet hjem i min store rygsæk på min cykel fra Emdrup, blev fældet for to måneder siden. Hver gang i de første år, hvor vi var blevet præsenteret for de fremadskridende gårdplaner, havde jeg spurgt til hvad planerne var for birketræet, for det var ikke angivet på planerne hvad der skulle ske med det, og når jeg spurgte ind til det fik jeg kun henholdende svar. Men da plankeværket var væk kunne jeg kun bemærke at det virkelig klædte træet, da det nu stod stolt midt i gårdrummet. Og de ringduer, der havde rede i træet, var tilsyneladende også kun glade for at træet nu stod i ensom majestæt, for så kunne deres rede ikke længere blive plyndret af katte, som kunne spinge over fra bagbygningens skur. Men det var kun en stakket frist, for i dag kunne jeg se hvorfor de havde fældet træet: der skulle nemlig bygges en lav betonmur i stedet. Så i stedet for et kønt og levende birketræ fik vi nu udsigt til en grå betonmur. Og jeg er overbevist om at hvis vi var blevet fortalt at det var det, der var kommunens planer, som de havde holdt dulgt for os, så havde vi aldrig været med på den galej!