Her i sommerens løb har vi haft EuroGames her i København, og selv om jeg jo ikke kan deltage i år, hverken med min foregående sport: løb, hvor jeg jo tidligere har løbet både 5000m, 10000m og halvmarathon, eller min nuværende erstatningssport, brydning, kunne det da være spændende nok at deltage som tilskuer og måske også møde ligesindede. Men da jeg studerede programmet for EuroGames nærmere bemærkede jeg, at brydning slet ikke varat finde på programmet. Men måske der er en sammenhæng med tidens udvikling. I foregående uge kunne jeg læse i Politiken at både bokse- og brydesporten bløder aktive medlemmer i stor stil, og i løbet af de seneste ti år er antallet af kampboksere blevet reduceret med 60% til 400 kampklare boksere, mens det totale antal medlemmer af brydere i landets foreninger var blevet halveret og nu blot er 1369 medlemmer. Hvordan det står til med boksning i medierne kender jeg ikke så meget til, men brydning har i mange år været ganske presset, og i 2013 havde den Internationale Olympiske Komité indstillet at tage brydning ud af det faste program for OL med virkning fra 2020, et påfund, der trods alt ikke blev billiget af generalforsamlingen. Men det er tydeligt, at brydningen som sådan er truet, og det specielt af fitnesscentrenes mangfoldige tilbud. Eksempelvis har mit lokale SATS center på Nygårdsvej ved ombygningen for et par år siden fået etableret en boksering, som efter min opfattelse lige så godt kunne blive brugt til brydning som til boksning. Men hvor centeret har daglige instruktørtimer i motionsboksning har de ingen træning for brydere. Måske fordi centret i disse post-coronatider ikke føler sig trygge ved at de trænende skal lægge hånd på hinanden - ligesom der heller ikke er nogen fysisk kontakt mellem deltagerne på motionsboksning, og hvor de i stedet må nøjes med at slå løs på sandsække og puder.