Navigation:    
Start  >  Blog 
> 12. november 2021
 
Foregående    Index    Dette tema 

  Den sikre vaccine er alligevel ikke så sikker Fredag, 12.11.21

Det er nu fire måneder siden at jeg har haft min seneste brydekamp, og det så ud til at vi efterhånden havde coronaen i tømme, så for tre uger siden lurede jeg på om jeg kunne smyge mig afsted på en brydekamp igen. Målet denne gang var Amsterdam, for der kunne jeg møde kimmetje, som var en af de fyre jeg længe har haft på min liste. Men han havde et bedre forslag, for han havde længe tænkt at tage til Paris, da der var mange fyre han kunne bryde med dernede. Så vi blev hurtigt enige om at følge hans forslag om at booke en stor Bed & Breakfast-lejlighed 16.-18. december centralt i byen, så vi der kunne møde vore udfordrere. Men da det som sagt var fire måneder siden at jeg sidst havde brydet tænkte jeg at jeg nok hellere måtte banke lidt rust for at forberede mig på et par heftige dage i Paris. Det blev så Bremen, da jeg der også havde et par udfordrere, og jeg aftalte hurtigt med en af dem, Hanjo, at jeg kunne besøge ham den 19.november og overnatte hos ham. Men inden jeg kunne gå videre med den plan måtte jeg hellere først købe et printerkabel så jeg kunne printe min togbillet ud direkte fra bahn.de. For selv om jeg havde tonsvis af kabler liggende derhjemme var der naturligvis ikke nogen der passede til min nye printer. Så efter min regelmæssige travetur var jeg atter en gang forbi computer-høkeren ved Trianglen så jeg kunne printe billetten ud og ikke behøvede tage ind på Hovedbanegården, stå i kø en time og betale en tredjedel mere for billetten. Da endelig jeg var hjemme igen og havde valgt billetten så jeg at der ikke var flere pladser på toget, og jeg ønskede ikke ligefrem at betale mere for 1.klasse, men dagen efter var der plads nok. Så jeg ringede til Hanjo for at høre om vi kunne flytte vores møde til dagen efter. Hvilket desværre ikke var muligt da han lørdag eftermiddag havde en anden aftale. Men han følte sig tvunget til at fortælle mig at Tyskland i disse dage oplevede en eksplosion i antallet af coronasmittede, så han bad mig genoverveje om jeg fortsat ville komme, for Tyskland satte nye rekorder i antal smitte hver eneste dag, svarende til en middelstor tysk by. Her til morgen fulgte han op med at sende mig en artikel fra Bayeriske Rundfunk med baggrund i en undersøgelse fra Umeå Universitet, der viste at BioNTech-vaccinen slet ikke holder så længe som vi generelt opfatter. For selv om vaccinen virker på 92% af målgruppen 15-30 dage efter andet indstik var virkningsgraden kun 47% 121-180 dage efter indstik, og efter 211 dage var der ingen målelig virkning. Faktisk var Moderna-vaccinen stadig virksom for 59% af målgruppen et halvt år efter indstik, mens der for AstraZeneca-vaccinen ikke kunne påvises nogen beskyttelse efter 121 dage. Så jeg valgte at aftale med Hanjo at vi ville udskyde Bremen-turen til næste forår. Hvor vi til den tid kan nyde Beer & Burgers efter at have gået på Eiersuche!
Bayerische Rundfunk

Eksterne links på denne side overvåges ikke og garanteres derfor kun på uploadtidspunktet.
Informationer om ændringer samt kommentarer i øvrigt modtages gerne på blog@viaalpina.dk.